Inspirations liste og anbefalinger

Jeg har i nogle blogindlæg delt forskellige bøger jeg vil anbefale. Det kan også være blogs, eller andet jeg syntes du skal besøge. Jeg forsøger at samle det hele her på listen, med en lille kommentar til hvorfor:

Bøger:

“Frihed, FIRE & familieliv” af Emilie Eskelund Mørck. En bog der på meget simpel vis forklarer om emner som investering, opsparingsrate, økonomisk uafhængighed, familieliv, hverdagsoptimering og minimalisme. Der er fine konkrete eksempler og god forklaring af hvordan det hænger sammen.
– Jeg kan klart anbefale bogen som en begynder bog, hvis man gerne vil kigge mere på hvad man kan gøre hjemme for at spare penge, lægge livsstil om, investere eller måske endda lægge mål om at blive økonomisk uafhængig. Den er simpel og mangler nok derfor også liiidt mere grundig forklaring af nogle ting, men det kan findes i andre bøger, der nok ikke dækker emnet familieliv, hverdagsoptimering og minimalisme så godt. 🙂

“Invester i livet” af Pernille Wahlgren og Jane Bækgaard. Den giver forskellige vinkler af investerings rejsen, hvorfor man gør det og hvad man skal være opmærksom på. Den er forklaret simplet, og giver et rigtig godt indblik i det at investere. Den er skrevet af mor og datter der har forskellige at gøre tingene på. Den sørger samtidig for at dække nogle af de mere personlige årsager til at man skal investere i livet, ikke kun pengemæssigt, men også på andre områder.
– jeg nød at læse bogen, og skal nok forbi den igen på et tidspunkt. 🙂