Kategori: Uncategorized

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Overvintring – Bog #1

Dette indlæg indeholder affiliate links – hvilket betyder at jeg tjener lidt på at du bruger linksne.

Jeg læser mange bøger, syntes jeg i hvert fald selv. Jeg notere ned hvad jeg har læst i en notesbog. Titlen, forfatteren, og hvor mange sider den var. De små noter har givet at jeg i 2024 ved at jeg læste

55 Bøger – Der i alt gav 18.177 sider, hvilket svarer til 49 sider om dagen.
Jeg skriver først bøgerne ned når jeg er færdig med dem. Jeg er gerne i gang med flere på en gang. 🙂

Jeg har fået nydelsen og den gode oplevelse ved at læse tilbage. Jeg har egentlig altid været glad for bøger. Men jeg har haft nogle stressede og depressive perioder, hvor min evne til at lagre det jeg læste og i det hele taget huske de sidste 5 linjer var totalt væk.

Det er heldigvis kommet tilbage. Ikke af sig selv, men efter en del behandlinger hos en kropsterapeut og arbejde med mig selv.

Når jeg læser en god bog kan jeg opnå den samme ro i hovedet som jeg kunne med mit garn og strikkepinde/hæklenåle (Jeg har strikket og hæklet i mange år, brugt det som min egen terapi, men har de sidste par år kæmpet med store smerter i hænderne når jeg gør det). Der er stille i mit hoved når jeg læser noget der fanger mig, og ro i mit hoved er en sjældenhed.
Jeg vil gerne dele nogle af de her læseoplevelser og i forlængelse af min oplevelse med at genvinde lysten til at læse efter en svær periode vil jeg starte med;

OVERVINTRING af Katherine May

Om hvile og tilbagetrækning i livets svære tider.
Om vinteren læser jeg bøger af mere faglig karakter, biografier, lidt alternative selvhjælpsbøger osv. Om sommeren kværner jeg romaner.

Katherine fangede mig lige med det samme. Hun har en fantastiske beskrivende måde at skrive på. Teksten er simpel og let at læse.

Konstant sammenligner hun hendes egne oplevelser med en “Overvintring” med facts eller historier fra naturen eller andre kulturer; Hun er forbi; Hasselmusen og dens måde at gå i hi, hvordan træerne hver eneste vinter smider alle deres blade og trækker sig “tilbage” for, for at lade op til endnu en sæson, hun beskriver noget om honning bier, vinterbadning, den finske kultur med sauna osv osv. Jeg elsker de små historier.

Alle historierne handler om hvordan man om vinteren trækker sig tilbage, hviler og lader op til endnu en sæson. Det kan handle om vinteren i sig selv, der kan være svær at håndtere fordi solen holder sig væk i flere timer om dagen, det er koldt og folk holder sig mere for sig selv. Men det kan også være en “overvintring” som hun kalder det at komme igennem en svær tid. Selv beskriver hun hvordan hun kommer igennem, at hendes mand bliver meget syg, selv viser hun på et tidspunkt tegn på kræft og hendes søn der “pludselig” ikke vil gå i skole.

Bogen er 230 sider lang – Jeg slugte den på et par dage. En af de eneste bøger på det sidste som jeg faktisk læste næsten færdig som E-bog. Jeg havde ønsket mig den til jul men fik den ikke. Og da jeg så alligevel bare måtte igang, kunne jeg ikke vente på at biblioteket fik den hjem. Jeg køber nemlig som regel ikke bare bøgerne med det samme. Jeg læser bøgerne forholdsvist hurtigt, og derfor vil der ikke gå lang tid før de bare ville ende på hylden og måske blive læst igen, eller lånt ud.

Når jeg køber en bog er det som regel fordi: 1. Jeg kender den, og ved at den er det værd at have på hylden, fordi jeg vil vende tilbage til den igen og igen. 2. Der er SÅ lang ventetid på biblioteket, at jeg simpelthen ikke kan vente. Overvintring står nu igen på min ønskeseddel til min fødselsdag og ellers bliver den købt næste gang jeg har brug for at genbesøge bogen. 3. Bogen er smuk, ekstra velskrevet, indeholder de smukkeste billeder/illustrationer eller lignende. Jeg har pt. mange bøger om naturen; Urtebøger(husapotek), sankebøger, selvforsyningsbøger, det kan man finde i naturen, fordi jeg elsker at jeg bare lige kan tage dem fra hylden, for hurtigt at kigge efter noget, i stedet for at søge på google.

Jeg har nogle bøger jeg gerne vender tilbage til flere gange. Bøger som jeg læser igen, når det hele bliver lidt svært, eller jeg bare trænger til en fornemmelse af, ikke at stå alene med det hele. Katherine May’s overvintring kommer helt klart på den liste. Lige som Mark Manson med “Kunsten at være fucking ligeglad” og May My med “Ærømanifæstet”. Det er begge to bøger jeg har læst 3 gange og har stående herhjemme, jeg låner dem også gerne ud, når andre har brug for at læse dem. Mark Manson har i 3 år været en “tradition” i juleferien efter jul. Der hvor man virkelig har brug for at starte på en frisk i januar. Ikke fordi julen måske ikke har været god, men fordi Januar og et nyt år skriger på, at blive startet ud med et frisk syn på nogle ting.

Vær god ved dig selv, og læs bøger der er nærende for dig selv og giver dig selv en fornemmelse af at blive hørt, eller at være helt fordybet i noget.

Jeg håber næste gang jeg vender tilbage med en ny bog at jeg er færdig med “Det hele handler ikke om dig- Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening” af Niels Overgaard.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Tanker fra hverdagen #3

Dette bloginlæg indeholder Affiliated links. Det betyder at hvis du trykker på de links jeg har sat ind, og køber noget på siden. Så modtager jeg en lille betaling fra hjemmesiden som tak for at dele deres produkter.

Jeg har den sidste time siddet foran vores brændeovn. Huset har været totalt mørkt. Det var ikke fordi jeg ikke kunne tænde lyset eller ikke fordi jeg ikke kan lide lys. Men jeg sætter pris på det simple. Og de sidste par morgener har jeg når børnene er blevet afleveret i skole eller ved bussen, gået hjem, slukket alt lys, og kun haft en lille lanterne tændt. Herefter har jeg lavet min kaffe, som jeg igen, fordi jeg nyder det, laver i et metal kaffefilter på tragt, som jeg sætter direkte oven på min kaffekop, og så laver kaffen på gammel vis, med kogende vand fra kedlen. Jeg nyder de par minutter hvor jeg skal stå og vente på vandet løber igennem bønnerne og bliver til kaffe.

Når jeg har færdiggjort kaffen har jeg sat mig foran brændeovnen, her til morgen har der været godt gang i den. Hjemme hos os står brændeovnen i køkkenet i hjørnet lige ved siden af terrassedøren, hvilket betyder at jeg kan sidde der og kigge ud af ruderne og langsomt se dagen komme, solen stå op og lyset overtage udenfor.
At sidde der i totalt mørke, hvor det eneste man kan høre er knitren fra brændeovnen, og engang i mellem vores livlige marsvin lege, det er en luksus jeg vil øve mig i at sætte mere pris på. Total ro, og ingen hastværk. Jeg havde intet jeg skulle før solen var stået helt op, sådan var aftalen med mig selv. Jeg måtte(Skulle faktisk) sidde der helt til solen var kommet frem og det var blevet lyst udenfor. Ingen musik, ingen telefon (Den har jeg stadigvæk ikke lige fundet igen), ingen ting. Bare kaffen, brændeovnen og den gode stol at sidde i.

Jeg kan anbefale det. At øve sig i at gøre det simpleste man kan komme i tanke om. Det kan virke lidt fjollet at slukke alt lyset, når vi jo i dag har så mange fine lamper og funktioner i husene. Før elektriciteten var det jo sådan folk stod op om vinteren, måske ventede de endda med at stå op til solen stod op, hvis der ikke var noget de skulle. Vinteren var en tid til ro, til at være mere inde, og tage ting mere roligt. Vi har glemt det i dag, vi har glemt at sætte farten ned engang i mellem.
Kroppen kan ikke holde til at kører med 180 km/t hele året rundt, De fleste gør det endda også når de har ferie, fordi der skal de jo nå alle de ting de ikke kan nå til hverdag.

Vinteren er tiden til at sætte farten ned, passe på sig selv, lade op igen og gøre klar til foråret igen kommer. Det er naturligt at sove længere om vinteren, kroppen har måske faktisk brug for det.

Hvis vi mærker efter(Det skal man huske at tillade engang i mellem), kan vi garanteret alle sammen mærke, at om vinteren er vi lidt mere trætte. Det er lidt hårdere at komme op og komme ud af døren. Det er faktisk helt naturligt. Vi er oprindeligt lavet til at skulle skrue ned om vinteren, før alle vores teknologiske opfindelser der gjorde det muligt, at kunne det samme om vinteren som resten af året. Lyset tændes når vi står op, gerne i hele huset, så vi ikke opdager at det stadigvæk er bælgragende mørkt uden for, bilerne de sættes til at varme op og tø op allerede inden vi har sat os ud i dem (Det er jeg altså stadigvæk forundret over, det kan min bil ikke. Jeg står stadigvæk og fryser mens jeg skraber og knokler for at få frosten af ruderne). Teknologien gør så mange ting mulige for os. Men det gør også, at vi glemmer hvad vi helt naturligt kommer fra og hvordan det “er meningen” vi skal passe på vores kroppe og sind om vinteren.

Jeg er igang med at læse en bog “Overvintring af Katherine May”. Den handler lige så meget om selve vinteren som om de “Vintre” vi skal igennem når der sker uforudsete og udfordrende ting (Sygdom i familien, hos os selv, børn der lider af skoleværing, perioder med stress osv), ting der gør at man er nødt til, at genoverveje hvordan man gør det hele og hvordan man skal komme igennem det. Og ikke mindst ting der gør, at man naturligt vil komme ud på den anden side “som en anden”. Den bog er fantastisk. Jeg er ikke endnu færdig. Men jeg nyder hver eneste side og hvordan hun hele tiden får flettet alle mulige facts og historier fra før i tiden ind, og fra andre kultuerer osv. om hvordan man klarer sin vinter. Jeg mangler 1/3, og indtil nu har vi været forbi; Finnerne og deres sauna og vinter i det hele taget, Hasselmusens måde at klare sig, Nordlyset og det næsten totale mørke helt nord på om vinteren, Ritualer ved vintersolhverv, Halloween, jul osv. Jeg er fascineret af hendes måde at skrive på og hun fanger mig virkelig, samtidig med at jeg tror at den bog er vigtig for os alle sammen. Jeg har det lidt lige som da jeg læste Ærømanifæstet af May My. Jeg følte mig hørt, jeg følte mig forstået og lige pludselig var jeg ikke alene med nogle af de her oplevelser. Det er en vild oplevelse.
Har du prøvet at læse en bog hvor du sidder tilbage med tanken at du er blevet hørt ? Hvis ikke endnu du har fundet den, så led videre, vær tålmodig og når du finder den, så sikre dig at køb den. Eller i hvert fald at du vil kunne låne den igen. For du får brug for den igen. Jeg vender tilbage til den her slags bøger igen og igen, som en trøst, når det er svært, eller når jeg har brug for at føle mig som en del af noget. Føle at jeg bliver hørt.

Nå, det blev langt 🙂 men mon ikke det kan gøre det for i dag. Jeg har stående på min liste, at jeg skal vende lidt tilbage til de her korte boganmeldelser af de bøger jeg får læst. Det tænker jeg skal blive til noget i år, igen. 🙂 Jeg har mange på listen jeg gerne vil dele med jer. 🙂 Rigtig mange gode bøger jeg har læst sidste år.

Billedet er generet af AI. Meget fint 🙂 Men uhyggelig brandsikkerhed i det rum, når man kigger nærmere. 🙂
Udgivet i af — Skriv en kommentar

Tanker fra hverdagen #1

Jeg læser bøger, mange bøger. De variere meget i type. (Desværre gik det i stå med at liste de bøger jeg havde læst hver måned) Det er jeg egentlig lidt ærgerlig over. Men nogle gange så sker livet jo.

Jeg er lige nu igang med Brene Browns “Glæden ved at være uperfekt”. Brene Brown er en interessant dame når det kommer til hendes job. Hun forsker i de der ting vi andre ikke rigtig tør snakke om, blandt andet skam. Du får ikke i hendes bøger en guide til det lykkelige liv. Men du får uden filter, at vide hvad der kan komme i vejen for et godt og helhjertet liv. I bogen fandt jeg blandt andet det her citat af E.E. Cummings

“To be nobody but
yourself in a world
which is doing its best day and night to make you like
everybody else means to fight the hardest battle
which any human being can fight and never stop fighting.”
― E.E. Cummings

Jeg kæmper hver dag for bare, at være mig selv. Det er svært, det er hårdt og det er til tider ensomt. Der vil være masser af mennesker der ikke er enige i det jeg gør, eller det jeg siger. Sådan vil det ALTID være, da vi jo ikke alle sammen er ens. Det er okay, og jeg arbejder at acceptere det.

Som Cummings siger befinder vi os i en verden der dag og nat vil forsøge, at gøre os til noget andet. Der kommer input ALLE steder fra. Reklamer, opslag på sociale medier, artikler på diverse medier, diverse udsendelser osv. Det stopper ALDRIG!

Jeg er 34 år, da jeg blev født i 1990 var der ikke noget der hed smartphones. Jeg fik min første mobiltelefon, en Nokia 3310 da jeg var 12 år. Alene af den grund at jeg havde diabetes og det var en sikkerhed for mig og mine forældre, at jeg kunne skaffe hjælp hvis jeg havde brug for det. Jeg kan godt huske hvor meget der var at forholde sig til, da jeg var 12-16 år, og det var endda uden sociale medier. Kan se på Facebook at jeg fik min profil i 2008. Prøv at forestil dig hvad 12-16 årige går igennem i dag, når de både skal forholde sig til det der sker i skolen, og så når de kommer hjem så slukker det ikke. Det følger med dem hele vejen ind på deres værelser hvor de ellers burde have fred og være trygge. SHIT!

Nogle dage ønsker jeg at vi kunne slukke for alt det her, at vi bare kunne holde en pause, få plads til at vokse med den kæmpe opgave det er bare at være sig selv og tage sig af sin egen familie eller som min datter på 5 år, får at vide i Børnehave klassen, “at passe sin egen butik”.
Det er blevet så nemt at blande sig i dag, du behøver ikke engang kende de mennesker der er på Instagram eller Facebook før du føler at det er “okay” lige at fortælle dem at: “De er forkerte”, “Deres billeder er grimme”, “Måden de lever på ikke er okay”, “at deres tøj er forkert”, “…..”, osv. Det mærkelige er, at nogle virkelig føler sig berettiget til, at sidde bag den der skærm og sende den ene krænkende kommentar afsted efter den anden. Det er jo bare sådan vi gør, ikke?

Hvordan skal vi som mennesker nå til den konklusion, at det vi gør er GODT NOK, at vi er lige som vi skal være, at det er helt okay ikke at gøre som alle andre, og at det faktisk ikke er en selv der er noget galt med, men alle andre når de her kommentarer bliver kastet afsted. Hvordan skal vi lære vores børn og specielt teenagere, at det ikke er den virkelige verden det der sker på Snapchat, Instagram og Facebook, at man ikke skal tage sig af de her kommentarer, og at man på ingen måde behøver at ligne alle glansbillederne, når de færdes alene rundt et sted der faktisk på ingen måder er for børn, eller voksne for den sags skyld. Når de aldrig har prøvet andet. De aner ikke hvad for et liv, man kan have uden sociale medier og de ved endnu mindre hvordan de skal færdes der uden at gøre skade på sig selv.

Jeg arbejder hver dag på at finde mig selv. På at være mig selv og ikke lade nogle andre diktere hvordan jeg skal være. Det har taget mange år og jeg har i lange perioder været noget andet, end mig selv for at “passe ind”, “for at kunne være i fred” og for ikke konstant at skulle argumentere for hvorfor jeg gør som jeg gør.

Jeg bliver glad når min datter på 5 år går ind i hendes kommode og tager spraglede kjoler oven på bukser (bukser som jeg har repareret for 7. gang). Jeg lader hende tage lige det tøj på hun vil og jeg bliver ikke nødvendigvis glad fordi det har mange farver, jeg bliver glad fordi hun med lys i øjnene vælger lige præcis det hun bedst kan lide, fuldstændig lige glad med hvad andre måtte tænke. Det her barn lever med alt hvad hun har, for at få lov til at blive ved med at være sig selv. Jeg håber, med alt hvad jeg har, at der ikke er nogen der tager det fra hende, for hun får brug for det, i dag og hver eneste dag fremover!

“It takes couragae to grow up and become who you really are” – E.E. Cummings

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Hvem er vi egentlig, hvis vi vælger “standarden” fra ?

Billedet øverst er fra et event i Aarhus for snart mange år siden, hvor forskellige kunstnere satte ting op i Marselisborg skoven. Denne her stod der, med den flotteste udsigt. Vi stod op kl. 4 om morgenen og gik derned og så solopgangen ved den her glaskugle.

Fra vi er børn får de fleste at vide; “Du skal gå i skole, så du kan blive til noget”, “Du skal opføre dig ordenligt”(Betyder nok, bare vær som alle de andre, så går det ikke helt galt).

Mange spørger deres børn “Hvad lærte du i skolen i dag?”, “Var du god?”, “Hvad fik du af karakter?” . Alle de her spørgsmål kommer før “Hvordan var din dag i dag?”, “Har du haft det sjovt”, “Er der noget der er svært, du har brug for hjælp til?” osv.

Når vi blev lidt større blev fokusset – Hvad vil du når du bliver stor, du skal huske at vælge en god uddannelse så du kan få et godt job, dine karakter er rigtig vigtige nu, alle dine studiejobs kan være vigtige for dit CV.

Hvad så når vi bliver voksne og sætter spørgsmålstegn ved de her ting af den ene eller den anden årsag.

Selv er jeg i den situation, at jeg kæmper med nogle skavanker i mine hænder, der gør at jeg faktisk ikke er i stand til at passe et fuldtidsjob inden for mit fag. Jeg vidste det egentlig godt allerede under uddannelsen. Jeg arbejdede videre, jeg vidste det også da jeg besluttede at tage en civilingeniør. Mine hænder gjorde ondt, min krop var presset. Men jeg fortsatte, uddannelsen var “vigtig”, jeg skulle jo ud i et arbejdsliv på 40+år, med et vigtigt og godt job.

Lysten til at passe ind i Ingeniør-kassen, den forsvandt. Jeg skulle i følge min uddannelse ikke bare være maskiningeniør, jeg skulle være projektleder, eller noget lignende, større. Jeg kunne ikke helt enes med det. Vel, var jeg god til mit fag, jeg var faktisk rigtig dygtig. Men langsomt forsvandt lysten. Jeg fødte min søn 6 uger for tidligt 6 måneder efter jeg færdiggjorde studiet. Det er noget af det hårdeste jeg nogensinde har været med det. At se på et så lille barn, plasteret ind i ledninger, og vide at måske blev det godt, og måske ville han komme ud med mén af det. Den lille fyr var så presset de første år af hans liv, jeg var presset og vi som familie var presset. Drømmen om det der liv der jo er meningen, job, hus, bil, børn osv. det forsvandt.

Og hvem er vi når de der “almindelige” drømme forsvinder? Hvem er vi, hvis vi ikke kan/vil passe ind i de kasser der er blevet opstillet for os, siden vi var børn?

Jeg tror og jeg håber inderligt, at vi er nogle mere frie og stærkere mennesker. Det er hårdt og svært, at gøre noget andet end alle de andre. Det er ikke altid nemt, at være med ved frokostbordet på arbejde, når der bliver snakket om Teslaer, store biler, dyre huse, frisør, nyt tøj, dyre fester, vilde rejser osv.
Jeg kan godt forstå, at alle de her ting er spændende, og jeg kan godt forstå at det er vigtigt for nogen. Der er bare ikke en eneste af de her ting jeg prioritere.

På den anden side, er jeg ikke låst fast i mit arbejde, vi er ikke fanget i at skulle passe vores arbejde for at kunne finansiere vores forbrug. Ikke fordi vi ikke har penge, det har vi. Men for dem vil jeg hellere købe min frihed.

Jeg vil være den der viser mine børn at der er en anden vej. Det er svært, det er hårdt, det er til tider ensomt! Men for mig, for mine børns fremtid og for planetens fremtid er jeg overbevist om, at det er den rigtige vej.

Vi er nødt til at gøre noget andet, tænke anderledes og flytte os. For det vi gør i dag, er det der har sat os i den situation vi er i nu, med et klima der er ved at bukke under, på grund af det pres vi har lagt på det.





Udgivet i af — Skriv en kommentar

Et simpelt liv

Jeg er bange, frustreret og føler mig frygteligt alene i det. Vi lever i en verden, hvor vi de sidste mange, mange år har presset jordens system og ressourcer langt ud over hvad det kan holde til. Klimaet ændre sig og vi som mennesker håber stadigvæk på at kunne nå at gøre noget. Og hvis vi så lader den ligge der lidt….

Vi gør det samme ved hinanden, vi skubber og presser på, til ære for effektivitet, vækst, prestige osv…. Jeg er ikke helt sikker på vi ved hvorfor, for en ide og en drøm om, at vi skal blive til noget, vi skal opnå noget og have noget at vise frem. Vi bliver lykkelige, når alt arbejdet bare er ovre, når vi har gået i skole en million år, når vi har arbejdet os op af karrierestigen, samtidig med ta vi har fundet drømme manden, fået nogle børn, bygget et dyrt og virkelig flot nyt “bæredygtigt” hus, fået den nyeste EL-bil osv. Vi har arbejdet os selv helt i stykker og har været skide stresset hele vejen igennem, men om lidt, så bliver det bedre, så har vi det hele.
MEN, som udgangspunkt, så vil vi blive ved med at søge nye ting, vi vil blive ved med at skulle opnå noget. Det er utopi at tro at vi efter de her 10 års ekstremt pres på hele vores system, at vi bare kan sætte os ned og nyde resultatet af alt vores arbejde. Det vil bare fortsætte. Vi vil have mere, vi vil udvikle os og vi vil videre.
Og hvis vi ikke gør det og et kort øjeblik overvejer et andet liv, så har vi en stat og statsminister der fortæller os “Glem det, Venner”, vi skal ud og arbejde. Alle SKAL bidrage. Det eneste jeg her ser for mig er; Et Danmark, hvor vi presser mennesket til det yderste. Vi tager børnene med ind i saksen, før de overhovedet er færdige med at være børn. Vi skal alle sammen noget, og det skal gå hurtigt. Alle skal bidrage.
Det kan godt være det måske lige nu bidrager til penge i statskassen, men jeg er helt 100% sikker på, at det her bliver VIRKELIG dyrt på den lange bane, det er det allerede. Aldrig har vi haft så mange stressede mennesker, så mange depressioner, så mange diagnoser hos børn osv. Det vil blive værre.

Hvordan skal vi overhovedet kunne være bedre ved vores planet, som er vores hjem, hvis vi ikke kan på os selv og hinanden.

Jeg tror på et simpelt liv, på et liv hvor lykken ikke er materielle goder, hvor vi ikke stresser bare for at stresse og hvor vi husker at mærke efter.

Hvis vi tør at mærke efter, hvis vi vil ud af det her cirkus, kræver det nemlig usandsynligt meget stædighed og mod at gå mod alle de andre. Samtidig med at man konstant skal argumentere for, valget af en gammel bil, hjemmesyet tøj, en vil have, et gammelt tv, ingen streaming kanaler, minimum af sociale medier osv. Heldigvis er det lige så stille på vej, det bliver lige så stille okay, at leve et mere simpelt og langsomt liv, men der er lang vej endnu.

Jeg øver mig og jeg flytter mig lidt hver dag. Men jeg kan også godt mærke at jeg er nået til et punkt nu, hvor at hvis jeg begynder virkelig at mærke efter og gøre hvad jeg har mest brug for og nok også helst vil, så når jeg derud hvor jeg flytter mig så langt væk fra det jeg “kender”, at der ikke er nogen vej tilbage. Men det er måske også okay.

I hvert fald er følelsen af skam, over hvordan vi opfører os overfor jorden, verden og os selv som mennesker, stor. Vi opfører os som om vi ejer det hele og har en pokkers masse rettigheder. Det gør vi nok også på papiret, men papiret er vitterligt ikke meget værd, hvis vores hjem(jorden) er blevet ubeboeligt og vores krop er så ødelagt af stress og jag at den ikke kan hænge sammen mere, af den simple årsag at vi har ødelagt det hele!

Sæt farten ned og nyd de små simple ting.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Når “plejer”, “normen” og “sådan gør man jo”, næsten gør ondt.

Hvad gør man, når man prøver at passe ind i kassen, den kasse man er opdraget til og den kasse alle andre umiddelbart passer så fint ind i, og den bare ikke passer. Der stikker et par arme ud, et ben og hele hovedet. Jeg prøver virkelig, det gør jeg. Men hver gang jeg gør som normen i Danmark siger, føles det forkert. Jeg føler mig fanget og har lyst til at flygte fra det hele. Min krop den sender mig alle mulige signaler til mig, for at få mig til at forstå det bare ikke går det her, (Det inkludere fysiske smerter, mental træthed, stress symptomer, symptomer i retning af depression osv).

Det har ikke altid været sådan, i hvert fald ikke i så voldsom en grad. Jeg har været på HTX, jeg har taget en uddannelse, jeg er Civilingeniør inden for Teknologibasseret forretningsudvikling. Jeg har gennemført på normeret tid og kommet ud med fine resultater. Men derfra er det blevet svære og svære at passe ind. Jeg prøver, men hver gang jeg forsøger går der ikke ret lang tid før min krop på en eller anden måde fortæller mig, at jeg er på afveje.

Pt. har arbejder jeg 15 timer om ugen som ingeniør, min store dreng på 6 år er startet i GLO (Førskole) og min datter på 4 år er i børnehave, dog aldrig på fuld tid. Jeg arbejder 3 dage om ugen til kl. 13. Hvilket gør at jeg kan hente mine børn tideligt og de kan få fridage når der er behov for det. Der er uger hvor den lille kun er afsted 2 dage. Min mand har en 30 timers stilling der giver en fridag om ugen. Tilsammen har vi jo kun det antal timer en almindelig person med lidt overarbejde har om ugen. Stadigvæk føles det som om at det hele nogle gange er ved at styrte fra hinanden. Jeg arbejder stadigvæk på at finde ud af hvorfor.

Jeg er med på, at vi jo egentlig er ret privilegeret i forhold til at kunne gøre det her. Det er der selvfølgelig nogle rigtig gode grunde til vi kan; Vi har et lille forbrug, vores materielle behov er MEGET lille, vi sparer en del penge op og har gjort det rigtig længe, og vi har begge to rigtig gode uddannelser og har fundet arbejdspladser der er med på vores behov hjemme. Alt dette plus at vore risiko villighed er høj når det kommer til at passe på vores børn og os selv. Sagt med andre ord, er der et behov for at arbejde mindre, sige vores jobs op, forbruge mindre, sadle om og gøre noget andet, så gør vi det.

Billedet udadtil i en børnefamilie virker mange steder fint. Jeg ser på veninder, bekendte, Instagram profiler osv. der tit gange om måneden tager deres børn med ud og spise, på shoppetur, i legetøjsbutikker, med i legeland, LEGOLAND, Svømmehallen, Dyreparker osv, børn der har mange fritidsaktiviteter, forældre med fritidsaktiviteter, vilde udenlandsrejser. Listen er lang, men ingen af de her ting er en realitet hjemme hos os. Jeg ved ikke engang hvor jeg skulle starte, for bare at gøre en af de her ting hver måned. Jeg hader stressen ved at have mere end bare mig selv med ude, steder hvor der er mange mennesker, mine børn bliver på fysisk og mentalt presset af det. Og behovet for de her ting er der ikke ret tit. Jeg prøver, vi kommer LEGOLAND, LEGO HOUSE, eller en stor dyrepark 1-2 gange om året, vi hygger os og det går nogenlunde, men det er faktisk et rigtig stort arbejde for både os selv og vores børn at sætte sig op til det og at geare ned igen bagefter. Der er mange af de andre ting som

Det er for mig egentlig også okay, jeg har ikke de her behov, og det har jeg det fint med. Men det der sker når alle(i hvert fald 90%) af ens omgangskreds har de her behov og en anden hverdag end vi har, hvem snakker man så med og hvad gør man for at få nogle input og noget inspiration nogle andre steder fra ?
Det er en svær balance gang. Jeg er begyndt at læse flere bøger, anderledes bøger end jeg plejer. Det er godt, der er gode input, men jeg kan også mærke at for hver bog jeg lukker og har læst færdig, har jeg flyttet mig selv et skridt længere væk fra “plejer”, “normen” og “sådan gør man jo”.

Jeg kæmper en kamp med at finde ud af hvornår nok er nok, samtidig med at jeg for hver bog jeg læser, får lyst til mere. Og for hver instagram profil jeg finder med “Vilde krydderier”, Alternativ behandling i form af kolde isbade, kropsterapi osv, Home steading, Tiny houses. Jeg vil vide mere, jeg vil lære mere, så jeg ved mere om hvad jeg kan gøre for mig selv og for mig egen familie, som for mig vil være mere naturligt, mere i balance og give mere ro for os.

Når jeg udvikler mig og flytter mig mentalt og fysisk er det efter;
– En situation hvor der er plads og tid til at mærke efter hvad der for en selv og for familien er vigtigt.
– At have plads til, at lytte til ens børns signaler og handle på dem.
– At lytte ens egen krops signaler og handle på dem.
– At man forholder sig helt til ens egne behov og ikke danner behov ud fra trends, naboen, familien og andre input.

Jeg flytter mig mere og mere, bliver mere og mere lige glad med hvad mennesker omkring mig tænker om min måde at gøre tingene på, og mere og mere lige glad med hvad man bør gøre. Sammen med dette er der også et mindre og mindre behov for at forsvare mig selv, på trods af flere og flere tidspunkter hvor det kunne have været nødvendigt. (Pt. er der en ivrig diskussion omkring min græsplæne, den er i år, ikke blevet slået endnu, der er nok tæt på 100 mælkebøtter pr. m2 og det rør mig ikke det mindste. Det har for os resulteret i et vildt liv i haven. Ungerne kigger ud af vinduet og spørger undrende, “Sner det mor?”, hvortil jeg kan svare, “Nej, det er bare frøene fra mælkebøtterne der flyver rundt”. Og min 4 årige Karla, der midt på dagen i den fulde sol med øjnene fulde af lys og stolthed siger “Nøj, hvor er det smukt med alle de blomster i haven”, fuldstændig ligeglad med at det er “ukrudt”)

Alt hvad jeg egentlig ønsker mig er LIVET. Ikke alt det der tager det fra mig.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Marts + April – læste bøger

Dette indlæg indeholder affiliate links – hvilket betyder at jeg tjener lidt på at du bruger linksne.


Jeg fik aldrig skrevet om de bøger jeg læste i Marts. Jeg kom ikke til det. 🙂 Så Marts og April bliver slået sammen.

Jeg har de sidste to måneder læst 7 bøger færdigt. Det er ialt 2.022 sider. Hvilket giver 33 sider om dagen i gennemsnit. Der har sneget sig et par letlæselige romaner med ind i rækken. Selvom jeg har et større og større behov for at læse noget der har en lille smule mere indhold, så har jeg stadigvæk engang imellem et behov for at læse noget der kunne være fuldstædig ligegyldigt. 🙂

“Rich dad Poor dad” af Robert T. Kiyosaki Jeg ved efterhånden ikke hvor mange gange min mand har anbefalet mig den bog. Den har været på min liste længe, men jeg skulle lige være klar. Bogen starter da Robert var barn, hvor han blev påvirket af hans egen far (Poor dad) og hans vens far (Rich dad). Hans egen far havde en fin uddannelse og et fint job, men aldrig penge nok. Rich dad havde ikke noget “fint” job, han ejede og drev flere forskellige virksomheder, investerede penge og fandt veje uden om skatte systemet. Han fulgte reglerne, men fordi han satte sig ind i hvordan hele penge systemet han sammen, kunne han leve et helt andet liv. Han gik ind for learn by doing, og syntes skolerne har nogle kritiske mangler i deres pensum. Det er en lærerig bog der virkelig sætter tingene i perspektiv og hvis man bare interessere sig en lille smule for penge, og hvordan det er skruet sammen er det en klar anbefaling herfra.
(Antal sider; 294)

“At leve for det halve” af Nanna Hyldgaard Hansen. Jeg kan godt lide at hører andres input på, hvordan man kan leve anderledes og mere bæredygtigt, både på forbruget og måden man arbejder på. Derfor læser jeg en del af de her bøger. Den her er fin, hvis du lige nu står uden at have gjort nogle overvejelser om hvordan du kan spare nogle penge, og måske gøre tingene lidt anderledes. Hjemme hos os, beskriver den bare det liv vi har allerede. 🙂 For mig er det fint at hører andre sige det højt. Det at noget er galt og at der er andre måder at gøre tingene på, end at kører 8-16 hverdage med trætte børn i institution og trætte forældre der er udfordret på at nå alt det der skal nåes. (Antal sider; 274)

“Slut fred med dit viljestærke barn” af Smilla Lynggard. Vi er udfordret hjemme hos os. Vores børn er om nogen, viljestærke, signalstærke, særligt sensitive, eller hvad pokker man nu ellers kan finde af betegnelser for børn der måske ikke lige passer ind i standard kassen. Jeg søger mere og mere råd og vejledning fra steder der ikke nødvendigvis gør som “standarden” fortæller. Jeg har aldrig været ret meget til alle de her børne leksikon og gode råd til småbørn. De har ALRDIG passet på mine børn og vores familie, vi falder altid ved siden af. Men med Smillas bog havde jeg fornemmelsen af, at jeg faktisk lige pludselig så mine børn i den beskrivelse der var af forskellige udfordringer. Har du børn der; har svært ved at styre følelser, behovsudsætte, lever i ekstremerne på følelses niveauet, er meget sort/hvide i deres opfattelse og til tider kan virke en smule upassende i sociale sammenhænge, kunne nogle af hendes tips og råd være en god læring, tror jeg. (Antal sider; 150)

“De ting du først kan se når du sætter farten ned” af HAEMIN SUNIM. Skøn blanding af fortællinger og vigtige citater fra en Munk, der igennem hans facebook og andre sociale medier deler positive og tankevækkende citater om de vigtige ting i vores liv. Kærlighed, Tid, Arbejde, Venskaber osv. Jeg nød den. (Antal sider; 279)

“Bolsjefilosofi” af Marie Brixtofte. Navnet virker bekendt ikke, det er Peter Brixtoftes datter, der hele sin barndom har levet med misbrug i familien og i sit voksenliv er blevet psykolog og blandt andet hjælper mennesker med misbrug tæt på livet. Selvom du ikke nødvendigvis har haft de her kendte misbrug inde på livet; Stoffer, alkohol, vold …. Så er der stadigvæk ting man vil kunne kende fra sin barndom . Ikke fordi ens forældre ikke har gjort alt hvad de kunne. Men fordi at der de sidste 30 år, er sket en ændring i måden man opdrager børn på. Der er et stort skifte på vej, og det ses blandt andet i selve opdragelsen og kommunikationen med ens børn. Derfor kan det nu være rigtig svært at være barn af sidste generation og nu selv forsøge at opdrage sine egne børn, fordi alt det man KENDER, det bare for de fleste ikke føles rigtigt længere. Den er fin, sjov og tankevækkende (Antal sider; 231).

“Hvordan bygger man en enhjørningefarm?” af Julie Clausen. Jeg læste den bog på et par dage. Den fangede mig virkelig. En helt almindelig roman og uden den helt store læring og eftertanke som der ellers er i de bøger jeg for tiden læser. Men den var bare så fantastisk rammende. Julie skriver så det virkelig fanger en, og man bare har lyst til at leve videre. Personerne i bogen er nogle man har lyst til at kende og hører mere til. Masser af humor og positivitet samtidig med at hovedpersonerne kæmper deres egne kampe på flere forskellige måder. 🙂 (Antal sider; 369)

“For langt fra dig” af Jenny Colgan. Jeg elsker Jenny Colgans bøger. Romaner med de skønneste historier om mennesker der bliver pillet helt ud af deres vante rammer og så skal skabe sig et nyt liv ude på landet et eller andet sted. Det er handlingen i de fleste af dem jeg har haft fat i . 🙂 Kærligheden opstår altid, der er altid udfordringer og der er altid en lykkelig slutning. Denne her er ikke den bedste af dem jeg har haft fat i. Jeg vil klart anbefale serien med “Det Lille Bageri” og “Rosie Hopkins søde drømme”. 🙂 (Antal sider; 425)

“Ærø maifæstet” af May My Humaidan. Min første bog investering længe. Normalt låner jeg alle bøgerne på biblioteket. Men den her var simpelthen så ny at jeg ikke kunne. Den er udkommet midt april 2023. May My har fanget mig. Hun er ekstrem i nogle af hendes måder at gøre tingene på, men jeg nyder virkelig at hører at der heller ikke sker noget ved at trække den helt derud, hvor hendes mand Kristian og hende har. Det dør man ikke af. Man skal måske forsvare sin levestil lidt mere end de fleste, men det sker der jo heller ikke noget ved. Jeg drømmer om, at være modig nok til bare at “smutte fra det hele” lige som de har gjort. Der kommer jeg nok ikke til lige foreløbigt, selvom ø-livet har stået på min ønskeseddel i mange år. Det er dog muligt at det først bliver når mine egne børn ikke bor hjemme længere. 🙂 Det er en stor beslutning at tage for en hel familie at flytte til en ø 🙂 Er du den mindste smule nysgerrig på det alternative, på hvordan man også kan bygge en families hverdag op, og at hører at selvom man gør alt det vi andre ikke tør, så har man stadigvæk de samme tanker, bekymringer og udfordringer som de fleste af os andre. Jeg elskede den bog, og er glad for at jeg har købt den, den skal læses igen på et tidspunkt. (Antal sider; 237).

Færdig for denne omgang . Jeg har som sagt lånt de fleste på biblioteket. Det kræver nogle gange noget tålmodighed. Jeg har ventet flere måneder på Rich Dad Poor Dad. Men det går også nok.
May My kunne jeg ikke vente på. Jeg havde så meget brug for at finde en bog hvor jeg kunne hører om folk der for længst er meget længere end os, i forhold til at flytte sig væk fra standarden og normerne. Mange af dem jeg finder befinder sig i begyndelsen af rejsen.

Jeg køber gerne bøger brugt. Jeg bruger f.eks. gerne Saxo, der udover at handle med nye bøger også giver mulighed for at man kan købe brugt. Du kan faktisk have din egen salgsprofil derinde, og så sælge dine brugte bøger igennem dem. Det er da smart.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Jeg vil også forstå investering

Indlægget indeholder Affiliated links.
Har du også hørt en masse om investering og om at få pengene til at arbejde for en? Det lyder rart ikke. Men samtidig måske også lidt skræmmende og svært.

Jeg har besluttet at jeg vil forstå, og være med. Jeg har også prøvet i lang tid, men det har været rigtig svært, blandet andet fordi de ting min mand, der har sat sig meget ind i investering, forstod, dem forstod jeg ikke. Jeg havde svært ved at sætte mig ind i termerne og forstå hvordan det hang sammen.
Jeg har forsøgt med bøger som; “Your Money or your life” af Joseph R. Dominguez og Vicki Robin. Det er en tung bog, og virkelig en man skal koncentrere sig om. Den er på engelsk og har mange specielle termer. Indholdet er virkelig relevant, men det er IKKE en begynderbog. Dem har jeg mødt flere af.

I stedet er jeg begyndt at låne det jeg lige finder om emnet på biblioteket, jeg låner gerne flere titler af gangen og tager med hjem. Jeg prøver at læse, dem jeg forstår og der giver mening dem fortsætter jeg ved, dem jeg ikke forstår, dem skriver jeg titlen ned på, og gemmer til jeg forstår lidt mere.

Jeg vil ikke have det her til at skulle være en svær og kompliceret uddannelse mere, der har jeg været. Jeg er uddannet civilingeniør og har siddet 5,5 år på skolebænken. Det her vil jeg gøre for min egen skyld og fordi jeg virkelig har lyst, derfor skal det også forgå i et tempo hvor jeg kan være med. Jeg har to små børn på 4 og 6 så læsning foregår om aftenen og når der lige er tid, dermed skal det også være noget der ikke er alt for svært, for så mister jeg lysten til at gøre det.

Jeg har fundet ud af at der også er rigtig stor forskel på om bøgerne er skrevet af mænd eller af kvinder. Dem skrevet af mænd, er liidt for “smarte” og kan være svære at forstå. Dem skrevet af kvinderne taler mere til en som menneske og rammer nogle helt andre fokuspunkter.

Jeg har læst “Invester i Livet” af Pernille Wahlgren og Jane Bækgaard – Den er jeg fan af. Det er lavpraktisk, men forklarer stadigvæk nogle af de ting der kan være lidt svære. Samtidig med at den forklarer hvad det er for nogle ting man kan få ud af livet hvis man lære at investere, og dermed får ens penge til at arbejde for en. – Simpel, let læselig og en man kan relatere til.

I går blev jeg færdig med “Frihed, FIRE og familieliv” af Emilie Eskelund Mørck. I den er der både fokus på investering, opsparingsrater, familieliv, hvordan man går på kompromis, hverdagsoptimering og spareråd. Den dækker altså et lidt bredt emne, samtidig med at det hele jo er noget der på en eller anden måde hænger sammen. Der er konkrete eksempler og den er simplet skrevet. Emilie rammer bredt og skriver på en måde så jeg tænker de fleste er med.

Samtidig med de her bøger er jeg faldet for universet “Female Invest” hvor 3 unge danske kvinder har skabt et KÆMPE investerings univers for kvinder. Lavet af kvinder og solgt til kvinder. De serverer den svære viden pakket ind i lyserødt med et budskab der hedder at det skal være sjovt at investere. Det skal ikke være en sur pligt. De har lige udgivet boget “Girls just wanna have funds”, den har været på markedet siden lige før nytår, er allerede en bestseller flere steder. Jeg er igang med den, jeg fik den dog købt på engelsk og jeg har fundet ud af at når det er noget der er fagligt, som investering jo er, vil jeg helst læse på dansk. Så lige nu venter jeg på at den danske version udkommer. Jeg deltog i et webinar og købte i den sammenhæng et års medlemsskab sammen med den danske bog. Herfra har jeg fået et link til 50% besparelse som du kan få glæde af ved at klikke på linket: SPAR 50% på et års medlemsskab . Det er et imponerende stykke arbejde de her 3 damer har lavet. Med et medlemsskab får du adgang til en hel platform af viden omkring investering, et kæmpe forum for medlemmerne, hvor man kan stille spørgsmål og snakke med andre om det at investere sine penge.

Bliver jeg glad for nogle af bøgerne bliver de skrevet på min ønskeseddel, ellers aflevere jeg dem jo bare tilbage på biblioteket, og det har ikke kostet mig mere end køreturen derned. 🙂

Så kan man jo godt spørge sig selv, HVORFOR gider du sætte dig ind i alt det her? Hvorfor bruger du ikke bare de penge du har i stedet for at spare dem op og investere dem.
Vi har hjemme har vi allerede nu mærket, at det at vi har tænkt os om økonomisk, har reddet os flere gange. Først har vi fået to for tidligt fødte børn, så har jeg været udfordret psykisk efter ungernes fødsel og nu her til sidst efter at jeg har været ude og arbejde i et “rigtigt job” i 1½ år, er jeg sygemeldt og nok nødt til at acceptere at mit arbejdsliv ikke bliver efter standarden.
Det er også okay, for det har vi lavet plads til. Vi har lavet plads til at jeg ikke arbejder fuldtid, eller måske ikke engang halv tid.
Vi behøver ikke revurdere hele vores liv når de her ting opstår, vi kan få det til at hænge sammen, fordi vi blandt andet sidder i et forholdsvist billigt hus, har billige gamle biler vi selv kan lave, vi ikke har et vildt forbrug og vi ikke har en masse dyre lån.

Vi køber mange ting brugt, og sælger ud af det vi ikke længere bruger. Det jeg kan sy selv gør jeg.

Man skal jo bare huske at det her fungerer for os, og hjælper os til at få den frihed vi gerne vil have. Det er ikke sikkert at man vil kunne gøre det samme, eller ønsker det samme hjemme hos jer. Vi er heldigvis alle sammen forskellige og vi har alle sammen muligheden for at vælge til og fra.

Det her var kort om hvordan jeg lige så stille er kommet igang og hvilke bøger jeg er startet med. Jeg vil dele flere indlæg om hvordan det går, hvad jeg har fået ud af de næste bøger jeg har på min liste og hvad det med investering og måske økonomisk uafhængighed betyder for os. De kommer løbende som jeg har stof til dem. 🙂


Tak for at du vil følge med. 🙂

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Min hud elsker produkterne

Indlægget indeholder Affiliated links.

Sidste år skrev jeg et indlæg omkring min hud i ansigtet, jeg er plaget af rosacea, samt tør hud. Jeg har kæmpet i årevis for at finde noget hudpleje der faktisk virkede.

Jeg har været under medicinsk behandling lidt for mange gange på de sidste par år og har uden behandling haft en forfærdelig hud. ved ikke om i husker det her billede. Det er min pande på en god dag. 🙁

Jeg købte efter flere overvejelser produkter fra Danish Skincare. Deres komplette serie, med rens osv.
Rensen kunne jeg ikke tåle, så der anvender jeg en anden, fra Avene Tolerance (Fra appoteket). Men, det her har virkelig gjort underværker for min hud.

Her på billedet kan du se hvordan jeg ser ud i dag. Og det er på trods af at vinter som regel er en udfordrende tid, med for lidt solskin og kulde, der gør min hud ekstra tør.

Hos mig er der ingen tvivl, produkterne er kommet for at blive. Har efter købet af den fulde serie også tilkøbt en creme til ekstra problematisk hud, som bruges efter behov. Samt noget “olie” til ekstra tør hud. Det er guld vær. For første gang i rigtig lang tid er jeg glad for huden i mit ansigt.

Jeg kan dog også samtidig sige, at det ikke er for sjov at der bliver sagt at; fed mad, direkte sol uden SPF, salt, sukker osv. har en indvirkning. Jeg kan se det på min hud med det samme, når jeg har spist lidt alternativt 🙂

Produkterne jeg har anvendt er;

Den samlede pakke fra banneren oven for. – Du kan faktisk få et MINI sæt, så du kan afprøve det inden du køber fuld størrelse.

MINI sæt fra Danish Skin Care Perfect Skin Moisturizer fra Danish Skin Care

Perfect skin Optimizer

Kæmpe anbefaling herfra.

Der vil komme en update på situationen med mine hænder, der er bare lige nogle ting jeg skal have på plads først. 🙂

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Taske til Thilde

MATERIALER:
Hæklet i 8/4 bomuld
Nål 3,0
Nål til at hæfte ender
1mm tyk lædersnor til rem

OPSKRIFT:
•Slå 16 lm op1.

1. Hækl nu omkring lm kæden, ved at starte i 2. m fra nålen og hækl 14 fm, 3 fm i sidste maske, vend og hækl på den anden side af lm kæden, 14 fm, 2 fm i sidste m, 1 km.

2. 2 lm, hækl 1 stm i hver m i bagerste maskeled, 1 km.

3. 2 lm, *1 stm, 1 stm i bagerste maskeled* Gentag *-* omg rundt, 1 km.

4. 2 lm, *1 stm i bagerste maskeled, 1 stm* Gentag *-* omg rundt, 1 km.

Gentag omgang 3+4 i alt 3 gange. Hækl omg. 3 en gang mere.

9. Hækl 1 fm i hver m

10. vend, og hækl en km i hver m, den modsatte vej rundt.

Klip garnet og hæft enderne.
Bind lædersnoren fast i tasken, ved at lade den løbe langs indersiden på tasken ned til bunden, træk den igennem bunden og bind en knude. Gør det samme i begge sider.