Kategori: Uncategorized

Jeg nyder at reparere mine ting, at lappe huller og få tingene til at holde lidt længere. Det giver mig en enorm tilfredshedsfølelse. Men er det alt vi skal fikse ? Kan man reparere det hele og skal man?

Nogle gange er det svært, nogle gange står man med noget, hvor det ikke længere giver mening. Hvor den tid man skal bruge på at fikse det er en stor pris at betale, fordi det alligevel ikke rigtig bliver godt. Og så er der andre gange hvor processen i at lappe lidt, er det vigtigste af det hele.

Jeg har arvet nogle sofapuder, de fleste af os har set sådan nogle modeller før. De her med broderet midte og en “ramme” i noget blødt stof, enten rund eller firkantet.

3 af dem er okay, men den sidste er træt. Måske lidt mere end bare almindeligt træt. Men, jeg er gået igang med at lappe den, og sørge for at den holder længere. Ikke fordi det gør puden finere, det gør det absolut ikke, men fordi den her pude minder mig om noget. Puden minder mig om et hjem hvor der altid var plads, hvor jeg altid var velkommen. Puderne er nok syet af min farmor, i hvert fald nogle af dem og de har været i min farmor og farfars sofa så længe jeg kan huse. Min farmor døde for 14 år siden, og for en måned siden døde min farfar, pludseligt. Han var 96 år gammel, og en mand der virkelig havde haft et fint liv. Han var så frisk som alderen tillod ham og var det her heldige menneske der til det sidste havde det godt, og en morgen bare ikke rigtig vågnede.

Han nød sit liv til det sidste og havde sit eget lille rækkehus, hvor vi stadigvæk var mere end velkomne, hvis ellers han var hjemme. Han havde nemlig til det sidste et virkelig socialt liv, der tit inkluderede spontane besøg af bekendte han havde. Han fik lige præcis den afslutning på det hele som han havde fortjent, og som jeg tænker vi alle sammen drømmer om. Den tanke vil jeg holde fast i, den gode tanke om, at det var lige som det skulle være. Selvom det bliver svært, vi andre var ikke klar til at give slip og sige farvel.

Puderne fik jeg med hjem da vi tømte hans hus. Jeg vil gerne arve ting jeg kan huske og ting jeg kan glæde mig over at bruge, som f.eks. sofapuderne til sofaen og når vi holder fødselsdag kan vi tage oldefars fine lagkage spade frem og bruge, samtidig med at vi kan huske på den gode mand han var.

Nu er jeg så gået i gang med at reparere den, ikke så meget for pudens skyld(den kan sagtens leve noget tid endnu med revnerne), men for min egen. I mens jeg lige så stille syer alle revnerne sammen, så prøver jeg, at vænne mig til tanken om at han ikke er her mere. Det er svært, og jeg savner ham, men puderne er blevet min egen form, for stille terapi, først syede jeg dem alle sammen der hvor syningerne var gået, og nu det her virkelig møre stof. Jeg kan mærke at processen hjælper mig med at bearbejde noget og lidt bedre forstå, hvad det betyder, at han ikke er her længere.

Jeg kunne have valgt at skille det hele ad, og sy en ny ramme, eller lappe revnerne bagfra og montere hele puden igen, for at gøre det “finere” og mere “usynligt”. Men det ville ikke været rigtigt, jeg beholder ikke puden fordi den er flottere end alle andre puder, det er fordi det er DEN pude. Livet er heller ikke usynligt og uden synlige sår, er det? Livet er ud over at være smukt og fint også både rustikt, hårdt og brutalt til tider. Det tænker jeg er meningen med det hele. og for mig, kan den her lapning godt symbolisere alt det min farfar og farmor stod for. Deres liv har om noget været hårdt, samtidig med at det har været fint og fuld af en masse gode minder. Det ville på ingen måde give mening at gemme det væk og lade som det ikke har været der.

VI kan ikke bare gemme livet væk og kun holde på glansbilledet af det hele. Så puderne er her til at minde mig om det. Lige som min farmors æblekage skål, der har været brugt oceaner af gange i mange år. Den er fuld af små skår og ridser. Men den er lige præcis som den skal være. Et billede på livet som det er og det minde jeg har om nogle mennesker der for mig var rigtig vigtige.

Der hvor jeg egentlig gerne vil hen med det her er, at vi skal lappe og passe på alt det, der har en betydning for os. og alt det der kan bidrage med værdi. Samtidig med at vi skal gøre det præcis som vi tænker det er rigtigt. Nogle gange for processens skyld og andre gange for slutresultatet. Sådan er det med håndarbejde, der er altid en proces og et slutresultat. Minimum den ene af delene skal give mening for os. 🙂

Gem de vigtige minder, dem der giver dig værdi!

Dette bloginlæg indeholder Affiliated links. Det betyder at hvis du trykker på de links jeg har sat ind, og køber noget på siden. Så modtager jeg en lille betaling fra hjemmesiden som tak for at dele deres produkter.

Jeg har den sidste time siddet foran vores brændeovn. Huset har været totalt mørkt. Det var ikke fordi jeg ikke kunne tænde lyset eller ikke fordi jeg ikke kan lide lys. Men jeg sætter pris på det simple. Og de sidste par morgener har jeg når børnene er blevet afleveret i skole eller ved bussen, gået hjem, slukket alt lys, og kun haft en lille lanterne tændt. Herefter har jeg lavet min kaffe, som jeg igen, fordi jeg nyder det, laver i et metal kaffefilter på tragt, som jeg sætter direkte oven på min kaffekop, og så laver kaffen på gammel vis, med kogende vand fra kedlen. Jeg nyder de par minutter hvor jeg skal stå og vente på vandet løber igennem bønnerne og bliver til kaffe.

Når jeg har færdiggjort kaffen har jeg sat mig foran brændeovnen, her til morgen har der været godt gang i den. Hjemme hos os står brændeovnen i køkkenet i hjørnet lige ved siden af terrassedøren, hvilket betyder at jeg kan sidde der og kigge ud af ruderne og langsomt se dagen komme, solen stå op og lyset overtage udenfor.
At sidde der i totalt mørke, hvor det eneste man kan høre er knitren fra brændeovnen, og engang i mellem vores livlige marsvin lege, det er en luksus jeg vil øve mig i at sætte mere pris på. Total ro, og ingen hastværk. Jeg havde intet jeg skulle før solen var stået helt op, sådan var aftalen med mig selv. Jeg måtte(Skulle faktisk) sidde der helt til solen var kommet frem og det var blevet lyst udenfor. Ingen musik, ingen telefon (Den har jeg stadigvæk ikke lige fundet igen), ingen ting. Bare kaffen, brændeovnen og den gode stol at sidde i.

Jeg kan anbefale det. At øve sig i at gøre det simpleste man kan komme i tanke om. Det kan virke lidt fjollet at slukke alt lyset, når vi jo i dag har så mange fine lamper og funktioner i husene. Før elektriciteten var det jo sådan folk stod op om vinteren, måske ventede de endda med at stå op til solen stod op, hvis der ikke var noget de skulle. Vinteren var en tid til ro, til at være mere inde, og tage ting mere roligt. Vi har glemt det i dag, vi har glemt at sætte farten ned engang i mellem.
Kroppen kan ikke holde til at kører med 180 km/t hele året rundt, De fleste gør det endda også når de har ferie, fordi der skal de jo nå alle de ting de ikke kan nå til hverdag.

Vinteren er tiden til at sætte farten ned, passe på sig selv, lade op igen og gøre klar til foråret igen kommer. Det er naturligt at sove længere om vinteren, kroppen har måske faktisk brug for det.

Hvis vi mærker efter(Det skal man huske at tillade engang i mellem), kan vi garanteret alle sammen mærke, at om vinteren er vi lidt mere trætte. Det er lidt hårdere at komme op og komme ud af døren. Det er faktisk helt naturligt. Vi er oprindeligt lavet til at skulle skrue ned om vinteren, før alle vores teknologiske opfindelser der gjorde det muligt, at kunne det samme om vinteren som resten af året. Lyset tændes når vi står op, gerne i hele huset, så vi ikke opdager at det stadigvæk er bælgragende mørkt uden for, bilerne de sættes til at varme op og tø op allerede inden vi har sat os ud i dem (Det er jeg altså stadigvæk forundret over, det kan min bil ikke. Jeg står stadigvæk og fryser mens jeg skraber og knokler for at få frosten af ruderne). Teknologien gør så mange ting mulige for os. Men det gør også, at vi glemmer hvad vi helt naturligt kommer fra og hvordan det “er meningen” vi skal passe på vores kroppe og sind om vinteren.

Jeg er igang med at læse en bog “Overvintring af Katherine May”. Den handler lige så meget om selve vinteren som om de “Vintre” vi skal igennem når der sker uforudsete og udfordrende ting (Sygdom i familien, hos os selv, børn der lider af skoleværing, perioder med stress osv), ting der gør at man er nødt til, at genoverveje hvordan man gør det hele og hvordan man skal komme igennem det. Og ikke mindst ting der gør, at man naturligt vil komme ud på den anden side “som en anden”. Den bog er fantastisk. Jeg er ikke endnu færdig. Men jeg nyder hver eneste side og hvordan hun hele tiden får flettet alle mulige facts og historier fra før i tiden ind, og fra andre kultuerer osv. om hvordan man klarer sin vinter. Jeg mangler 1/3, og indtil nu har vi været forbi; Finnerne og deres sauna og vinter i det hele taget, Hasselmusens måde at klare sig, Nordlyset og det næsten totale mørke helt nord på om vinteren, Ritualer ved vintersolhverv, Halloween, jul osv. Jeg er fascineret af hendes måde at skrive på og hun fanger mig virkelig, samtidig med at jeg tror at den bog er vigtig for os alle sammen. Jeg har det lidt lige som da jeg læste Ærømanifæstet af May My. Jeg følte mig hørt, jeg følte mig forstået og lige pludselig var jeg ikke alene med nogle af de her oplevelser. Det er en vild oplevelse.
Har du prøvet at læse en bog hvor du sidder tilbage med tanken at du er blevet hørt ? Hvis ikke endnu du har fundet den, så led videre, vær tålmodig og når du finder den, så sikre dig at køb den. Eller i hvert fald at du vil kunne låne den igen. For du får brug for den igen. Jeg vender tilbage til den her slags bøger igen og igen, som en trøst, når det er svært, eller når jeg har brug for at føle mig som en del af noget. Føle at jeg bliver hørt.

Nå, det blev langt 🙂 men mon ikke det kan gøre det for i dag. Jeg har stående på min liste, at jeg skal vende lidt tilbage til de her korte boganmeldelser af de bøger jeg får læst. Det tænker jeg skal blive til noget i år, igen. 🙂 Jeg har mange på listen jeg gerne vil dele med jer. 🙂 Rigtig mange gode bøger jeg har læst sidste år.

Dette indlæg indeholder affiliate links – hvilket betyder at jeg tjener lidt på at du bruger linksne.

Jeg fik aldrig skrevet om de bøger jeg læste i Marts. Jeg kom ikke til det. 🙂 Så Marts og April bliver slået sammen.

Jeg har de sidste to måneder læst 7 bøger færdigt. Det er ialt 2.022 sider. Hvilket giver 33 sider om dagen i gennemsnit. Der har sneget sig et par letlæselige romaner med ind i rækken. Selvom jeg har et større og større behov for at læse noget der har en lille smule mere indhold, så har jeg stadigvæk engang imellem et behov for at læse noget der kunne være fuldstædig ligegyldigt. 🙂

“Rich dad Poor dad” af Robert T. Kiyosaki Jeg ved efterhånden ikke hvor mange gange min mand har anbefalet mig den bog. Den har været på min liste længe, men jeg skulle lige være klar. Bogen starter da Robert var barn, hvor han blev påvirket af hans egen far (Poor dad) og hans vens far (Rich dad). Hans egen far havde en fin uddannelse og et fint job, men aldrig penge nok. Rich dad havde ikke noget “fint” job, han ejede og drev flere forskellige virksomheder, investerede penge og fandt veje uden om skatte systemet. Han fulgte reglerne, men fordi han satte sig ind i hvordan hele penge systemet han sammen, kunne han leve et helt andet liv. Han gik ind for learn by doing, og syntes skolerne har nogle kritiske mangler i deres pensum. Det er en lærerig bog der virkelig sætter tingene i perspektiv og hvis man bare interessere sig en lille smule for penge, og hvordan det er skruet sammen er det en klar anbefaling herfra.
(Antal sider; 294)

“At leve for det halve” af Nanna Hyldgaard Hansen. Jeg kan godt lide at hører andres input på, hvordan man kan leve anderledes og mere bæredygtigt, både på forbruget og måden man arbejder på. Derfor læser jeg en del af de her bøger. Den her er fin, hvis du lige nu står uden at have gjort nogle overvejelser om hvordan du kan spare nogle penge, og måske gøre tingene lidt anderledes. Hjemme hos os, beskriver den bare det liv vi har allerede. 🙂 For mig er det fint at hører andre sige det højt. Det at noget er galt og at der er andre måder at gøre tingene på, end at kører 8-16 hverdage med trætte børn i institution og trætte forældre der er udfordret på at nå alt det der skal nåes. (Antal sider; 274)

“Slut fred med dit viljestærke barn” af Smilla Lynggard. Vi er udfordret hjemme hos os. Vores børn er om nogen, viljestærke, signalstærke, særligt sensitive, eller hvad pokker man nu ellers kan finde af betegnelser for børn der måske ikke lige passer ind i standard kassen. Jeg søger mere og mere råd og vejledning fra steder der ikke nødvendigvis gør som “standarden” fortæller. Jeg har aldrig været ret meget til alle de her børne leksikon og gode råd til småbørn. De har ALRDIG passet på mine børn og vores familie, vi falder altid ved siden af. Men med Smillas bog havde jeg fornemmelsen af, at jeg faktisk lige pludselig så mine børn i den beskrivelse der var af forskellige udfordringer. Har du børn der; har svært ved at styre følelser, behovsudsætte, lever i ekstremerne på følelses niveauet, er meget sort/hvide i deres opfattelse og til tider kan virke en smule upassende i sociale sammenhænge, kunne nogle af hendes tips og råd være en god læring, tror jeg. (Antal sider; 150)

“De ting du først kan se når du sætter farten ned” af HAEMIN SUNIM. Skøn blanding af fortællinger og vigtige citater fra en Munk, der igennem hans facebook og andre sociale medier deler positive og tankevækkende citater om de vigtige ting i vores liv. Kærlighed, Tid, Arbejde, Venskaber osv. Jeg nød den. (Antal sider; 279)

“Bolsjefilosofi” af Marie Brixtofte. Navnet virker bekendt ikke, det er Peter Brixtoftes datter, der hele sin barndom har levet med misbrug i familien og i sit voksenliv er blevet psykolog og blandt andet hjælper mennesker med misbrug tæt på livet. Selvom du ikke nødvendigvis har haft de her kendte misbrug inde på livet; Stoffer, alkohol, vold …. Så er der stadigvæk ting man vil kunne kende fra sin barndom . Ikke fordi ens forældre ikke har gjort alt hvad de kunne. Men fordi at der de sidste 30 år, er sket en ændring i måden man opdrager børn på. Der er et stort skifte på vej, og det ses blandt andet i selve opdragelsen og kommunikationen med ens børn. Derfor kan det nu være rigtig svært at være barn af sidste generation og nu selv forsøge at opdrage sine egne børn, fordi alt det man KENDER, det bare for de fleste ikke føles rigtigt længere. Den er fin, sjov og tankevækkende (Antal sider; 231).

“Hvordan bygger man en enhjørningefarm?” af Julie Clausen. Jeg læste den bog på et par dage. Den fangede mig virkelig. En helt almindelig roman og uden den helt store læring og eftertanke som der ellers er i de bøger jeg for tiden læser. Men den var bare så fantastisk rammende. Julie skriver så det virkelig fanger en, og man bare har lyst til at leve videre. Personerne i bogen er nogle man har lyst til at kende og hører mere til. Masser af humor og positivitet samtidig med at hovedpersonerne kæmper deres egne kampe på flere forskellige måder. 🙂 (Antal sider; 369)

“For langt fra dig” af Jenny Colgan. Jeg elsker Jenny Colgans bøger. Romaner med de skønneste historier om mennesker der bliver pillet helt ud af deres vante rammer og så skal skabe sig et nyt liv ude på landet et eller andet sted. Det er handlingen i de fleste af dem jeg har haft fat i . 🙂 Kærligheden opstår altid, der er altid udfordringer og der er altid en lykkelig slutning. Denne her er ikke den bedste af dem jeg har haft fat i. Jeg vil klart anbefale serien med “Det Lille Bageri” og “Rosie Hopkins søde drømme”. 🙂 (Antal sider; 425)

“Ærø maifæstet” af May My Humaidan. Min første bog investering længe. Normalt låner jeg alle bøgerne på biblioteket. Men den her var simpelthen så ny at jeg ikke kunne. Den er udkommet midt april 2023. May My har fanget mig. Hun er ekstrem i nogle af hendes måder at gøre tingene på, men jeg nyder virkelig at hører at der heller ikke sker noget ved at trække den helt derud, hvor hendes mand Kristian og hende har. Det dør man ikke af. Man skal måske forsvare sin levestil lidt mere end de fleste, men det sker der jo heller ikke noget ved. Jeg drømmer om, at være modig nok til bare at “smutte fra det hele” lige som de har gjort. Der kommer jeg nok ikke til lige foreløbigt, selvom ø-livet har stået på min ønskeseddel i mange år. Det er dog muligt at det først bliver når mine egne børn ikke bor hjemme længere. 🙂 Det er en stor beslutning at tage for en hel familie at flytte til en ø 🙂 Er du den mindste smule nysgerrig på det alternative, på hvordan man også kan bygge en families hverdag op, og at hører at selvom man gør alt det vi andre ikke tør, så har man stadigvæk de samme tanker, bekymringer og udfordringer som de fleste af os andre. Jeg elskede den bog, og er glad for at jeg har købt den, den skal læses igen på et tidspunkt. (Antal sider; 237).

Færdig for denne omgang . Jeg har som sagt lånt de fleste på biblioteket. Det kræver nogle gange noget tålmodighed. Jeg har ventet flere måneder på Rich Dad Poor Dad. Men det går også nok.
May My kunne jeg ikke vente på. Jeg havde så meget brug for at finde en bog hvor jeg kunne hører om folk der for længst er meget længere end os, i forhold til at flytte sig væk fra standarden og normerne. Mange af dem jeg finder befinder sig i begyndelsen af rejsen.

Jeg køber gerne bøger brugt. Jeg bruger f.eks. gerne Saxo, der udover at handle med nye bøger også giver mulighed for at man kan købe brugt. Du kan faktisk have din egen salgsprofil derinde, og så sælge dine brugte bøger igennem dem. Det er da smart.