Tag: lykkepust

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Tanker fra hverdagen #4

Dette indlæg indeholder affiliate links – hvilket betyder at jeg tjener lidt på at du bruger linksne.

Det er helt naturligt fra menneskets side, hele tiden at søge nyt, større, vildere og mere. Hele tiden at skulle noget nyt og at føle at det, at stå stille er en form for fiasko.

Jeg har det sidste lange stykke tid i perioder været ramt af det. Bor vi mon i det rigtige hus, kunne vi få noget bedre, noget med mere ude-plads, tættere på noget familie, måske endda bolig som var delevenlig. Jeg kigger tit på andre muligheder. Ikke fordi jeg helt ved hvad jeg vil have, eller hvor vi skal hen, men fordi den her følelse af ikke helt at være der, hvor jeg syntes jeg skal være, rammer mig. Vores liv er på mange måneder stillestående, samtidig med, at jeg syntes vi mentalt flytter os meget.

Vores børn er ved, at nå en alder, hvor vi som forældre, på flere tidspunkter af døgnet føler os overflødige. Og når vi så er det, så får vi tid til at tænke. Tænke på om det hele nu også er godt nok, om det er det rigtige vi gør.

I dag blev jeg ramt, af den følelse som jeg har længtes aller mest efter. Den der følelse af at det hele er okay og at jeg er lige der hvor jeg skal være, der hvor vi skal være.

Det startede med, at jeg tidligere i dag fik min egen fødselsdagsgave til mig selv hjem(okay, det er måske en uge eller to for tidligt), men det var nu den udkom. May My Humaidans bog nr. 2. BLØDT. Jeg var på vej på arbejde (Jeg har stadigvæk kun mit onsdagsarbejde), jeg snuppede pakken med på vejen, havde en følelse af at jeg ville få brug for den.

Arbejde var svært i dag, jeg døjede med en del smerter i mine arme, men det er der som sådan ikke noget unormalt i.
Over middag kom solen frem, jeg fik færdiggjort de sidste ting, og kørte mod vandet. Jeg skulle ud og bade. Skærbæk strandpark(Lidt uden for Fredericia) har den vildeste vej ned til vandet. Man kører op over en stejl bakke, og så kan man ellers bare kigge ud over vandet, og kører stejlt nedad mod det. Vandet var vildt i dag, det blæste, samtidig med at solen skinnede. Det kaldte på mig.

Efter jeg havde badet, og lykkedes med at få mit tøj på igen, uden noget blæste væk, satte jeg mig op i bilen og læste det første kapitel af bogen inden jeg kørte hjem til min familie. May My jeg har savnet “din stemme”, siden sidst jeg læste Ærø manifæstet, der for mig har været en af de få bøger der virkelig efterlod mig med en følelse af at være blevet hørt, og af ikke at være alene.

Her til aften imens min mand puttede børnene gik jeg en tur, i den vildeste solnedgang. Fra vores hus, kan man gå direkte ind i skoven, og gå en lille rundtur, hvor man ender tilbage på grusvejen der fører mod vores hus. Da jeg kom ud af skoven, ramte det smukkeste røde lys mig, fuglene sang deres sidste toner for i dag og jeg følte en voldsom trang til at tage sko og strømper af og gå i bare tæer på grusvejen.
Måske kommer det lidt af en række af “invitationer” der er kommet fra et årsforløb hos Maria Lisette (Fra Hyldemors Have). Hvor vi igennem et helt år, følger årets og urternes gang i fællesskab. Her blev der inviteret til at starte dagen i bare tæer, bare 5 minutter udenfor. Da jeg læste det tænkte jeg, at det da alligevel var pokkers. For to dage siden løb min lille vilde datter ud i bare tæer og ville lave picnic og sætte telt op. Jeg bad hende pr. automatik om at tage sko på fordi det var koldt.
Men, måske jeg bare skal lade det her lille vilde hjerte få lov til at guide mig engang i mellem, og lade hende være i et med den natur hun elsker så meget.
I hvert fald havde jeg selv her til aften, en fuldstændig vild følelse af, at være landet lige der hvor jeg skulle være. Vores lille hus, med de to store tunneldrivhuse, skuret med julelyskæderne og vores høns, der var kravlet ind for natten, der lige midt i et fuldstændigt vildt lys, af solen der var på vej ned. Alt dette kunne jeg nyde den lange vej ned af vores grusvej, i bare tæer, det det lige der føltes som det eneste rigtige.

Jeg har søgt det og jeg har bare savnet, at have den her følelse af at det bløde liv, som Maj My kalder det, er helt okay. Og det er det der kommer til at redde os.

Nu vil jeg i hvert fald sige tak for i aften og sætte mig ned med min date for i dag (Manden er ude af huset), så for nu, vil jeg bruge resten af min aften i selskab med den her flotte gule bog BLØDT, som jeg allerede nu ved kommer til at sætte spor og fylde mig op med det jeg har brug for. En følelse af at være okay.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Hvem er vi egentlig, hvis vi vælger “standarden” fra ?

Billedet øverst er fra et event i Aarhus for snart mange år siden, hvor forskellige kunstnere satte ting op i Marselisborg skoven. Denne her stod der, med den flotteste udsigt. Vi stod op kl. 4 om morgenen og gik derned og så solopgangen ved den her glaskugle.

Fra vi er børn får de fleste at vide; “Du skal gå i skole, så du kan blive til noget”, “Du skal opføre dig ordenligt”(Betyder nok, bare vær som alle de andre, så går det ikke helt galt).

Mange spørger deres børn “Hvad lærte du i skolen i dag?”, “Var du god?”, “Hvad fik du af karakter?” . Alle de her spørgsmål kommer før “Hvordan var din dag i dag?”, “Har du haft det sjovt”, “Er der noget der er svært, du har brug for hjælp til?” osv.

Når vi blev lidt større blev fokusset – Hvad vil du når du bliver stor, du skal huske at vælge en god uddannelse så du kan få et godt job, dine karakter er rigtig vigtige nu, alle dine studiejobs kan være vigtige for dit CV.

Hvad så når vi bliver voksne og sætter spørgsmålstegn ved de her ting af den ene eller den anden årsag.

Selv er jeg i den situation, at jeg kæmper med nogle skavanker i mine hænder, der gør at jeg faktisk ikke er i stand til at passe et fuldtidsjob inden for mit fag. Jeg vidste det egentlig godt allerede under uddannelsen. Jeg arbejdede videre, jeg vidste det også da jeg besluttede at tage en civilingeniør. Mine hænder gjorde ondt, min krop var presset. Men jeg fortsatte, uddannelsen var “vigtig”, jeg skulle jo ud i et arbejdsliv på 40+år, med et vigtigt og godt job.

Lysten til at passe ind i Ingeniør-kassen, den forsvandt. Jeg skulle i følge min uddannelse ikke bare være maskiningeniør, jeg skulle være projektleder, eller noget lignende, større. Jeg kunne ikke helt enes med det. Vel, var jeg god til mit fag, jeg var faktisk rigtig dygtig. Men langsomt forsvandt lysten. Jeg fødte min søn 6 uger for tidligt 6 måneder efter jeg færdiggjorde studiet. Det er noget af det hårdeste jeg nogensinde har været med det. At se på et så lille barn, plasteret ind i ledninger, og vide at måske blev det godt, og måske ville han komme ud med mén af det. Den lille fyr var så presset de første år af hans liv, jeg var presset og vi som familie var presset. Drømmen om det der liv der jo er meningen, job, hus, bil, børn osv. det forsvandt.

Og hvem er vi når de der “almindelige” drømme forsvinder? Hvem er vi, hvis vi ikke kan/vil passe ind i de kasser der er blevet opstillet for os, siden vi var børn?

Jeg tror og jeg håber inderligt, at vi er nogle mere frie og stærkere mennesker. Det er hårdt og svært, at gøre noget andet end alle de andre. Det er ikke altid nemt, at være med ved frokostbordet på arbejde, når der bliver snakket om Teslaer, store biler, dyre huse, frisør, nyt tøj, dyre fester, vilde rejser osv.
Jeg kan godt forstå, at alle de her ting er spændende, og jeg kan godt forstå at det er vigtigt for nogen. Der er bare ikke en eneste af de her ting jeg prioritere.

På den anden side, er jeg ikke låst fast i mit arbejde, vi er ikke fanget i at skulle passe vores arbejde for at kunne finansiere vores forbrug. Ikke fordi vi ikke har penge, det har vi. Men for dem vil jeg hellere købe min frihed.

Jeg vil være den der viser mine børn at der er en anden vej. Det er svært, det er hårdt, det er til tider ensomt! Men for mig, for mine børns fremtid og for planetens fremtid er jeg overbevist om, at det er den rigtige vej.

Vi er nødt til at gøre noget andet, tænke anderledes og flytte os. For det vi gør i dag, er det der har sat os i den situation vi er i nu, med et klima der er ved at bukke under, på grund af det pres vi har lagt på det.





Udgivet i af — Skriv en kommentar

Hvad er vi bange for?

Det er vigtigt at have travlt. Det er vigtigt at være noget, og at være på vej et sted hen? Men hvorfor og hvad er det vi vil opnå med det ?

Er der noget grundlæggende i os, der gør at jagten efter mere og mere er svær lægge på hylden?. Det er svært sådan rigtig at sætte farten ned.

Jeg er overbevist om, at en stor del af det her med at ville mere, og have mere kommer af at vi hele tiden ser det omkring os. Vores nabo får en større bil, et nyt køkken, nyt tøj, ny terrasse. Det skal vi da leve op til, skal vi ikke ?
Medierne er fyldt med reklamer der fortæller os at vores liv bliver meget bedre, hvis bare lige vi får de her sko, den her airfryer, det her køkken, den her bil. Problemet er jo bare at der skal være penge til det hele. Så vi skal arbejde, og vi skal virkelig arbejde meget hvis vi vil blive ved med at være med. Huset har vi lånt til, bilen er også på afbetaling og de andre ting får vi med nød og næppe klemt ind i det pressede budget i en hverdag der i forvejen er presset.
Hvad så den dag vi ønsker os mere frihed ! FANGET, det kan du ikke. Du kan ikke bare sige dit job op, for du skal jo blive ved med at betale af på huset og bilen, samtidig med at lysten til de her ekstra mange nye ting ikke bare sådan lige forsvinder.
Hvis du spørger mig, så er det her et luksuriøst fængsel, hvor du faktisk ikke har frihed til selv at bestemme hvad du gerne vil..

Og fik vi det overhovedet bedre og var mere lykkelige af alle de her ting der skabte rammerne om vores fængsel ? Det håber jeg virkelig. For du er altså fanget. Og slipper kun ud hvis du virkelig ændre din måde at gøre tingene på.

Det er heldigvis sådan, at vi har ALTID et valg. Vi kan altid gøre noget andet. Men det kommer med ofringer. Det gør stort set alt i dag.

Hjemme hos mig, er min bil igennem de sidste 6 år, en gammel Fiat Panda. Det er i øvrigt vores største bil og den der er blevet brugt til barnevogne osv. Det kan man godt. Vores hus er langt billigere end det vi på papiret måtte låne til. Endda hvis vi lavede lån efter 1½ job og ikke engang to Ingeniør jobs.
Der er mange ting vi ikke har, Vi har ikke en masse streaming kanaler, et stort flot smart TV(Vores er et gammelt der er blevet kasseret et andet sted), vi har ikke et kæmpe stort hus(143 kvm, som i vores øjne er meget mere end vi har brug for), vi har ikke nyt tøj i det rigtige mærke(ved ikke engang hvad det er mere), Vi har ikke den nyeste smart phone og ipads. Vi rejser ikke på lange dyre rejser i ferierne, det er 6 år siden vi sidst har været ude og flyve, det var til Bornholm 😉

MEN VI HAR TID masser af tid. kl. 14.30 næsten hver dag er vi alle 4 hjemme. Vi deler et fuldtidsjob hvor min mand er hjemme onsdag, som er den dag jeg arbejder. Eftermiddagen er fri til hvad der lige er lyst til. Vi har ikke travlt.
Den vigtige del er, at selvom vi ikke har de her mange ting jeg har listet ovenfor. Så mangler jeg dem ikke. Jeg vil ikke betale med den tid jeg har for mig selv og sammen med mine børn.
Ved siden af det her er der også for mig personligt en meget vigtig ting, i det her med at vi har sørget for at vi ikke bruger flere penge end vi har, og at vi ikke har gæld op over begge ører. Jeg er på grund af skader i mine hænder ikke i stand til på nuværende tidspunkt at arbejde mere end jeg gør, i hvert fald ikke inden for mit fag(Har ikke fundet et bedre alternativ). MEN, jeg er ikke sygemeldt de andre 4 dage om ugen, jeg får ikke sygedagpenge. Jeg er fri til at gøre hvad jeg har lyst til, passe på mig selv, finde ud af hvad jeg måske skal i stedet for osv. Jeg var sygemeldt til at starte med, indtil det gik op for mig, at det ikke bare var noget der lige gik over. Derefter var det et valg vi tog, at en arbejdsdag måtte være nok.

Hvis du drømmer om mere frihed, mere tid og mindre stress, så overvej om der ikke er nogle ting i din hverdag som du faktisk ikke har brug for. Er det vigtigt at i bor i jeres store flotte hus, er det vigtigt at i har to dyre biler, at i går i det nyeste tøj, har det nyeste teknologi ? Eller kunne du faktisk godt være ganske tilfreds og måske endda gladere med mindre ?

Det er vigtigt at vi spørger os selv om vi faktisk har det godt i det liv vi har. Om der måske kunne laves noget om, der gjorde at vi faktisk ikke behøvede at have helt så travlt.

Herunder er der to forslag til bøger der kan sætte det hele lidt i perspektiv, og måske hjælpe os til at tænke lidt anderledes.

I den her sammenhæng har jeg virkelig hentet “Støtte og forståelse” i bogen ÆRØ MANIFESTET af Mai My Humaidan.(Dette er et Affiliated reklame link) Det lyder mærkeligt at få forståelse i en bog. Men da jeg læste den sad jeg virkelig med følelsen af at blive hørt og af ikke at være alene.

Anders der har skrevet bogen “Om at bo småt og leve godt”, (Dette er et Affiliated reklame link) trækker den helt derud hvor han bare har det han har brug for, et lille bitte hus på hjul på en grund i skoven.

Vi skal huske, vi er her kun EN gang, og vi skal have det bedste ud af det. Ikke de bedste ting og materielle goder, men det bedste liv! .

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Hvad nu hvis ?

Du kender den godt, men den der “Hvad nu hvis”, plejer at være negativt ladet, fordi det tit er i forbindelse med en bekymring det kommer frem.
– Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?
– Hvad nu hvis de andre syntes jeg ser fjollet ud?
– Hvad nu hvis jeg ikke kan finde tilbage igen?

Det er som regel ikke rart, og det giver som regel endnu mere bekymring. MEN, hvad nu hvis, det også kunne bruges positivt.
Jeg er vokset op i en helt almindelig familie, hvor vi har forholdt os rigtig meget til at “sådan gør man” og “det skal man da”, “det gør alle de andre”. Det kan også som barn være rart bare at være i, at sådan gør de andre, så det gør vi også.
Men jeg kan mærke at jo ældre jeg bliver, jo mere har jeg en trang til at stille spørgsmålstegn ved en del ting. For

  • Hvad nu hvis, det bedste i verden for os, var at tage på ferie i DK, på cykel.
  • Hvad nu hvis, drømmen om vinterbadning også godt kunne foregå i en regnvandstønde hjemme i haven.
  • Hvad nu hvis, det var helt okay ikke at gøre som alle de andre.
  • Hvad nu hvis, en Fiat Panda faktisk godt kunne være en stor nok bil til en familie på 4 + barnevogn 🙂

Jeg er på ingen måde ude på, at sige hvad der er rigtigt og forkert for den enkelte, jeg er ude på at prikke lidt til lysten og behovet for at stille spørgsmålstegn til “normalen”.

Samtidig er der mere og mere fokus på Klimaet og vores individuelle CO2 aftryk. Her er normalen, ikke særlig “fornuftig”, hvis man skal sætte det op sort/hvid. Det er sgu ikke godt for miljøet at købe nyt tøj hele tiden, store nye biler, masser af forbrugsgenstande som ikke er nødvendige osv.

De her ting vil jeg også rigtig gerne stille spørgsmålstegn ved. Mange vil måske syntes at vi hjemme hos os lever skrabet og alternativt, det er også okay. Men for os er det vigtigt at mærke efter og finde ud af hvad der er rigtigt for os.

Jeg vil bruge den her blog til forhåbentlig på en positiv og god måde at stikke lidt til normalen og opfordre lidt til at man tænker en ekstra gang ” Gør det her mig virkelig glad”, “Er der noget jeg har drømt om at gøre længe, som faktisk på ingen måde er farligt, men bare ikke lige er det man normalt gør?”.

Et eksempel på dette fra min lille verden, er drømmen om vinterbadning, eller bare bad i kolde temperature. Jeg har prøvet det et par gange, men det har altid været omstændigt. Jeg bor ikke lige ved siden af en sø jeg har lyst til at bade i. Så til sidst ønskede jeg mig et udebadekar. Det fik jeg ikke, men jeg fik en stor regnvandstønde med låg, som faktisk var stor nok til at jeg kunne sidde i den, så siden midt februar har jeg hver dag siddet 1-5 minutter i det her iskolde vand. Det har været fantastisk og FULDSTÆNDIG for min egen skyld.
Positive ting ved vinterbadning/koldtvands badning(hos mig)

  • Letter hovedpine
  • Giver et par minutter hvor du ikke kan andet end at fokusere på dig selv og din vejrtrækning.
  • Har givet min en nulstilling efter en arbejdsdag
  • For mig har det virkelig givet et positivt kick.

Nu er vandet faktisk ikke sådan rigtig koldt længere og jeg har fået mig en udendørs bruser, så nu tager jeg i stedet kolde brusebade om morgenen, udenfor. 🙂 Hvilket også virkelig er noget jeg nyder. Og noget af det bedste er, jeg har selv bygget underlaget, ud af alle resterne fra gulvet i vores shelter 🙂

Helt små ting, der betyder meget på min egen positive konto over ting jeg gør for mig selv, og som prikker til den normal jeg er vokset op med. !

SÅ, Hvad nu hvis et lille pust til din lykke var at gå i bad udenfor eller være lige glad med at andre syntes det er en smule tosset det du gør ?