Udgivet i Skriv en kommentar

Længslen efter noget mere

Indlægget indeholder Affiliated links.
I mine månedlige “boganmeldelser” er der mere og mere en tydelighed i, at jeg går efter bøger der viser “noget andet”. Jeg er splittet. Jeg føler mig fanget. Men hvorfor, og helt præcist hvad det er der gør det, det ved jeg ikke.

Det er som om der er to vejbaner ved siden af hinanden, jeg kører i midten og ved ikke helt hvilken vej jeg skal vælge eller om jeg faktisk behøver at vælge.

På den ene side har vi “normalen”, 8-16 job, børn i institution, forholdsvist stort forbrug og trangen til at “passe ind” både på måden man klæder sig og man indretter sit hjem. Store biler, fokus på karrierer og uddannelse.

På den anden side er der et lille bitte hjem, uden ret mange ting, midt ude i ingen ting. Et meget fleksibelt arbejde og i det hele taget bare et liv der passer bedre på os som mennesker. Et liv uden overforbrug, stress af hverdagen. Jeg ser for mig et billede af Anders Boisen, der lever off grid i skoven på Djursland i hans selvbyggede tiny house.

Jeg befinder mig i midten . Vi har skåret ned på forbruget, eller vi har faktisk aldrig sådan rigtig fået startet på at købe alt muligt. Vi bor på landet, et almindeligt landhus på 140 kvm, garage og en forholdsvist stor grund(3600 kvm). Vi gør rigtig mange ting selv, reparerer bilerne, syr en del tøj, fixer tøjet når det er i stykker, dyrker grøntsager og bær i haven, bager det meste selv(vi har cøliaki i familien). Vi arbejder tilsammen 45 timer om ugen, hvilket jo for de fleste svarer til en almindelig overarbejdsstilling, eller jo ikke engang så mange timer som EN dagplejemor. (Jeg har 15 og min mand har 30 timer) Vi er begge uddannet ingeniører og arbejder inden for faget.

Jo mere jeg flytter mig over mod den minimalistiske del af vejen, og jo mere jeg vælger fra, jo mere ensom kan man komme til at føle sig. Ikke fordi jeg ikke har social aktivitet og har venner og kollegaer jeg snakker med, men fordi jeg/vi har virkelig svært ved at finde nogle der matcher os. De fleste nikker og forstår hvad det er vi gør, men der er ingen sparring at hente. På mange områder ligger en del af det vi gør uden for, hvad der er Normalt.

Helt ærligt, så gør “normalen” mig bange. Jeg har aldrig haft et fuldtidsarbejde, jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skulle passe det. Jeg aner ikke hvordan mine børn skal kunne være så meget i institution. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan små-børns familier eller familier i det hele taget får det til, at hænge sammen. Tanken gør mig bange, på mine og mine børns vegne og faktisk også klimaets vegne.

Vi er i gang med at ødelægge os selv (Flere og flere bliver ramt af stress, depression, og andre ting, der kommer af det kæmpe pres der er og mangel af tid og ro til at mærke efter og få stoppet i tide). Samtidig med det er vi ved at tage livet af det sted vi alle sammen kalder for vores hjem (Jordkloden). I Danmark ligger vi helt i toppen af listen der viser det store overforbrug vi har pr. indbygger.

Men hvorfor ikke bare fortsætte når, selv vores statsminister bruger ordene “Glem det, Venner”, når der bliver snakket om at arbejde mindre. Jeg savner at der bliver kigget på helheden.
Hvad tror du det ville have af effekt hvis folk arbejdede mindre ? Mit bud er;

Mindre arbejde –> Mindre stress –> mindre sygemeldinger(Dyrt) –> færre livsstilssygdomme –> bedre vaner (Der er bedre tid til motion og spise ordentligt) –> Mindre løn –> mindre forbrug –> Bedre for klimaet. Det er selvfølgelig firkantet sat op, men vi kan ikke undgå at nogle af de her ting vil følge med, hvis folk var mindre presset og stresset. Hvis man ovenikøbet putter børnene ind i billedet, ville de garanteret også have langt bedre trivsel, hvis deres forældre havde mere tid til dem.

Derfor søger jeg bøger, instagramprofiler, blogs og andet om mennesker der har gjort noget andet. Min favorit i mellem dem jeg har fundet indtil nu er Maj My med Ærø manifæstet og Anders Boisen med “Om at bo småt og leve godt”. Maj My er bare hudløst ærlig omkring hendes situation og måden at gøre tingene på. Anders har en rar tilgang til hvorfor han prøver at gøre noget andet, og hvad man kan få ud af det.

og lige der, mens jeg sad med bøgerne fra mennesker der også har et ønske om noget mere og andet, følte jeg mig ikke så ensom .

Hvis du har flere gode ideer til bøger i den stil, så sig endelig til. 🙂

Det blev lidt langt, måske lidt rodet. 🙂

Men, sådan er livet i mit hoved…

Tak for du læste med.

/ Ghita

Udgivet i Skriv en kommentar

Marts + April – læste bøger

Dette indlæg indeholder affiliate links – hvilket betyder at jeg tjener lidt på at du bruger linksne.


Jeg fik aldrig skrevet om de bøger jeg læste i Marts. Jeg kom ikke til det. 🙂 Så Marts og April bliver slået sammen.

Jeg har de sidste to måneder læst 7 bøger færdigt. Det er ialt 2.022 sider. Hvilket giver 33 sider om dagen i gennemsnit. Der har sneget sig et par letlæselige romaner med ind i rækken. Selvom jeg har et større og større behov for at læse noget der har en lille smule mere indhold, så har jeg stadigvæk engang imellem et behov for at læse noget der kunne være fuldstædig ligegyldigt. 🙂

Rich dad Poor dad” af Robert T. Kiyosaki Jeg ved efterhånden ikke hvor mange gange min mand har anbefalet mig den bog. Den har været på min liste længe, men jeg skulle lige være klar. Bogen starter da Robert var barn, hvor han blev påvirket af hans egen far (Poor dad) og hans vens far (Rich dad). Hans egen far havde en fin uddannelse og et fint job, men aldrig penge nok. Rich dad havde ikke noget “fint” job, han ejede og drev flere forskellige virksomheder, investerede penge og fandt veje uden om skatte systemet. Han fulgte reglerne, men fordi han satte sig ind i hvordan hele penge systemet han sammen, kunne han leve et helt andet liv. Han gik ind for learn by doing, og syntes skolerne har nogle kritiske mangler i deres pensum. Det er en lærerig bog der virkelig sætter tingene i perspektiv og hvis man bare interessere sig en lille smule for penge, og hvordan det er skruet sammen er det en klar anbefaling herfra.
(Antal sider; 294)

At leve for det halve” af Nanna Hyldgaard Hansen. Jeg kan godt lide at hører andres input på, hvordan man kan leve anderledes og mere bæredygtigt, både på forbruget og måden man arbejder på. Derfor læser jeg en del af de her bøger. Den her er fin, hvis du lige nu står uden at have gjort nogle overvejelser om hvordan du kan spare nogle penge, og måske gøre tingene lidt anderledes. Hjemme hos os, beskriver den bare det liv vi har allerede. 🙂 For mig er det fint at hører andre sige det højt. Det at noget er galt og at der er andre måder at gøre tingene på, end at kører 8-16 hverdage med trætte børn i institution og trætte forældre der er udfordret på at nå alt det der skal nåes. (Antal sider; 274)

Slut fred med dit viljestærke barn” af Smilla Lynggard. Vi er udfordret hjemme hos os. Vores børn er om nogen, viljestærke, signalstærke, særligt sensitive, eller hvad pokker man nu ellers kan finde af betegnelser for børn der måske ikke lige passer ind i standard kassen. Jeg søger mere og mere råd og vejledning fra steder der ikke nødvendigvis gør som “standarden” fortæller. Jeg har aldrig været ret meget til alle de her børne leksikon og gode råd til småbørn. De har ALRDIG passet på mine børn og vores familie, vi falder altid ved siden af. Men med Smillas bog havde jeg fornemmelsen af, at jeg faktisk lige pludselig så mine børn i den beskrivelse der var af forskellige udfordringer. Har du børn der; har svært ved at styre følelser, behovsudsætte, lever i ekstremerne på følelses niveauet, er meget sort/hvide i deres opfattelse og til tider kan virke en smule upassende i sociale sammenhænge, kunne nogle af hendes tips og råd være en god læring, tror jeg. (Antal sider; 150)

De ting du først kan se når du sætter farten ned” af HAEMIN SUNIM. Skøn blanding af fortællinger og vigtige citater fra en Munk, der igennem hans facebook og andre sociale medier deler positive og tankevækkende citater om de vigtige ting i vores liv. Kærlighed, Tid, Arbejde, Venskaber osv. Jeg nød den. (Antal sider; 279)

Bolsjefilosofi” af Marie Brixtofte. Navnet virker bekendt ikke, det er Peter Brixtoftes datter, der hele sin barndom har levet med misbrug i familien og i sit voksenliv er blevet psykolog og blandt andet hjælper mennesker med misbrug tæt på livet. Selvom du ikke nødvendigvis har haft de her kendte misbrug inde på livet; Stoffer, alkohol, vold …. Så er der stadigvæk ting man vil kunne kende fra sin barndom . Ikke fordi ens forældre ikke har gjort alt hvad de kunne. Men fordi at der de sidste 30 år, er sket en ændring i måden man opdrager børn på. Der er et stort skifte på vej, og det ses blandt andet i selve opdragelsen og kommunikationen med ens børn. Derfor kan det nu være rigtig svært at være barn af sidste generation og nu selv forsøge at opdrage sine egne børn, fordi alt det man KENDER, det bare for de fleste ikke føles rigtigt længere. Den er fin, sjov og tankevækkende (Antal sider; 231).

Hvordan bygger man en enhjørningefarm?” af Julie Clausen. Jeg læste den bog på et par dage. Den fangede mig virkelig. En helt almindelig roman og uden den helt store læring og eftertanke som der ellers er i de bøger jeg for tiden læser. Men den var bare så fantastisk rammende. Julie skriver så det virkelig fanger en, og man bare har lyst til at leve videre. Personerne i bogen er nogle man har lyst til at kende og hører mere til. Masser af humor og positivitet samtidig med at hovedpersonerne kæmper deres egne kampe på flere forskellige måder. 🙂 (Antal sider; 369)

For langt fra dig” af Jenny Colgan. Jeg elsker Jenny Colgans bøger. Romaner med de skønneste historier om mennesker der bliver pillet helt ud af deres vante rammer og så skal skabe sig et nyt liv ude på landet et eller andet sted. Det er handlingen i de fleste af dem jeg har haft fat i . 🙂 Kærligheden opstår altid, der er altid udfordringer og der er altid en lykkelig slutning. Denne her er ikke den bedste af dem jeg har haft fat i. Jeg vil klart anbefale serien med “Det Lille Bageri” og “Rosie Hopkins søde drømme”. 🙂 (Antal sider; 425)

Ærø maifæstet” af May My Humaidan. Min første bog investering længe. Normalt låner jeg alle bøgerne på biblioteket. Men den her var simpelthen så ny at jeg ikke kunne. Den er udkommet midt april 2023. May My har fanget mig. Hun er ekstrem i nogle af hendes måder at gøre tingene på, men jeg nyder virkelig at hører at der heller ikke sker noget ved at trække den helt derud, hvor hendes mand Kristian og hende har. Det dør man ikke af. Man skal måske forsvare sin levestil lidt mere end de fleste, men det sker der jo heller ikke noget ved. Jeg drømmer om, at være modig nok til bare at “smutte fra det hele” lige som de har gjort. Der kommer jeg nok ikke til lige foreløbigt, selvom ø-livet har stået på min ønskeseddel i mange år. Det er dog muligt at det først bliver når mine egne børn ikke bor hjemme længere. 🙂 Det er en stor beslutning at tage for en hel familie at flytte til en ø 🙂 Er du den mindste smule nysgerrig på det alternative, på hvordan man også kan bygge en families hverdag op, og at hører at selvom man gør alt det vi andre ikke tør, så har man stadigvæk de samme tanker, bekymringer og udfordringer som de fleste af os andre. Jeg elskede den bog, og er glad for at jeg har købt den, den skal læses igen på et tidspunkt. (Antal sider; 237).

Færdig for denne omgang . Jeg har som sagt lånt de fleste på biblioteket. Det kræver nogle gange noget tålmodighed. Jeg har ventet flere måneder på Rich Dad Poor Dad. Men det går også nok.
May My kunne jeg ikke vente på. Jeg havde så meget brug for at finde en bog hvor jeg kunne hører om folk der for længst er meget længere end os, i forhold til at flytte sig væk fra standarden og normerne. Mange af dem jeg finder befinder sig i begyndelsen af rejsen.

Jeg køber gerne bøger brugt. Jeg bruger f.eks. gerne Saxo, der udover at handle med nye bøger også giver mulighed for at man kan købe brugt. Du kan faktisk have din egen salgsprofil derinde, og så sælge dine brugte bøger igennem dem. Det er da smart.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad nu hvis ?

Du kender den godt, men den der “Hvad nu hvis”, plejer at være negativt ladet, fordi det tit er i forbindelse med en bekymring det kommer frem.
– Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?
– Hvad nu hvis de andre syntes jeg ser fjollet ud?
– Hvad nu hvis jeg ikke kan finde tilbage igen?

Det er som regel ikke rart, og det giver som regel endnu mere bekymring. MEN, hvad nu hvis, det også kunne bruges positivt.
Jeg er vokset op i en helt almindelig familie, hvor vi har forholdt os rigtig meget til at “sådan gør man” og “det skal man da”, “det gør alle de andre”. Det kan også som barn være rart bare at være i, at sådan gør de andre, så det gør vi også.
Men jeg kan mærke at jo ældre jeg bliver, jo mere har jeg en trang til at stille spørgsmålstegn ved en del ting. For

  • Hvad nu hvis, det bedste i verden for os, var at tage på ferie i DK, på cykel.
  • Hvad nu hvis, drømmen om vinterbadning også godt kunne foregå i en regnvandstønde hjemme i haven.
  • Hvad nu hvis, det var helt okay ikke at gøre som alle de andre.
  • Hvad nu hvis, en Fiat Panda faktisk godt kunne være en stor nok bil til en familie på 4 + barnevogn 🙂

Jeg er på ingen måde ude på, at sige hvad der er rigtigt og forkert for den enkelte, jeg er ude på at prikke lidt til lysten og behovet for at stille spørgsmålstegn til “normalen”.

Samtidig er der mere og mere fokus på Klimaet og vores individuelle CO2 aftryk. Her er normalen, ikke særlig “fornuftig”, hvis man skal sætte det op sort/hvid. Det er sgu ikke godt for miljøet at købe nyt tøj hele tiden, store nye biler, masser af forbrugsgenstande som ikke er nødvendige osv.

De her ting vil jeg også rigtig gerne stille spørgsmålstegn ved. Mange vil måske syntes at vi hjemme hos os lever skrabet og alternativt, det er også okay. Men for os er det vigtigt at mærke efter og finde ud af hvad der er rigtigt for os.

Jeg vil bruge den her blog til forhåbentlig på en positiv og god måde at stikke lidt til normalen og opfordre lidt til at man tænker en ekstra gang ” Gør det her mig virkelig glad”, “Er der noget jeg har drømt om at gøre længe, som faktisk på ingen måde er farligt, men bare ikke lige er det man normalt gør?”.

Et eksempel på dette fra min lille verden, er drømmen om vinterbadning, eller bare bad i kolde temperature. Jeg har prøvet det et par gange, men det har altid været omstændigt. Jeg bor ikke lige ved siden af en sø jeg har lyst til at bade i. Så til sidst ønskede jeg mig et udebadekar. Det fik jeg ikke, men jeg fik en stor regnvandstønde med låg, som faktisk var stor nok til at jeg kunne sidde i den, så siden midt februar har jeg hver dag siddet 1-5 minutter i det her iskolde vand. Det har været fantastisk og FULDSTÆNDIG for min egen skyld.
Positive ting ved vinterbadning/koldtvands badning(hos mig)

  • Letter hovedpine
  • Giver et par minutter hvor du ikke kan andet end at fokusere på dig selv og din vejrtrækning.
  • Har givet min en nulstilling efter en arbejdsdag
  • For mig har det virkelig givet et positivt kick.

Nu er vandet faktisk ikke sådan rigtig koldt længere og jeg har fået mig en udendørs bruser, så nu tager jeg i stedet kolde brusebade om morgenen, udenfor. 🙂 Hvilket også virkelig er noget jeg nyder. Og noget af det bedste er, jeg har selv bygget underlaget, ud af alle resterne fra gulvet i vores shelter 🙂

Helt små ting, der betyder meget på min egen positive konto over ting jeg gør for mig selv, og som prikker til den normal jeg er vokset op med. !

SÅ, Hvad nu hvis et lille pust til din lykke var at gå i bad udenfor eller være lige glad med at andre syntes det er en smule tosset det du gør ?

Udgivet i Skriv en kommentar

Februars læseliste

Som du kan se i tidligere indlæg læste jeg ret mange bøger i Januar. Det er gået lidt i stå i februar, blandt andet fordi jeg er ramt ind i nogle lidt tunge og også en smule kedelige bøger 🙂 Men i får listen alligevel.

Februar i tal: Jeg har i februar læst/haft gang i 5 bøger. Af det har jeg læst 775 sider. Hvilket er 28 sider om dagen, ca. Så det er egentlig ikke fordi jeg er gået helt i stå 🙂

MORMORLIV” af Jane Ibsen Piber. Jane har også skrevet bogen Den lille guide om minimalisme. Der er mange ting i de to bøger der går igen. Bogen er hyggelig, jeg kan godt lide mormors historier om hvordan det hele var dengang hun var ung og også da hun havde fået børn. Jane har ret der er mange ting vi kan lære, og der er mange ting der ville gøre verden til et “grønnere” sted, hvis vi bare gjorde som Mormor. For mig er der ikke mange ting der er helt nye, men det er jeg sikker på der vil være for nogle mennesker. (Antal sider; 181)

“Alt er fucked” af Mark Manson. Mark Manson lavede en helt fantastisk bog i “Kunsten at være fucking ligeglad”. Den ramte mig virkelig og gav så meget mening. Så jeg tænkte, at eftersom det her skulle være efterfølgeren, så måtte den være i samme stil. Den her bog giver ingen mening. Han roder rundt i en masse betegnelser og forsøg på humoristiske forklaringer af følende og tænkende hjerner, at jeg er helt tabt. Jeg har givet op efter 59 sider.

Alt er ladesiggørligt” af Marie Forleo. Marie er helt genial på mange punkter. Bogen er ret amerikaniseret, og mange af hendes eksempler er som tingene nu er i USA, lige lidt vildere end i DK 🙂 Men grundprincipperne giver helt klart mening og det er en bog der er værd at læse. Hun forklarer hvordan man kan ændre mindset i forhold til at gøre alt ladesiggørligt. Rive sig fri af alt det vi kender og alt det vi er opdraget til. Hun gør det på en rar og humoristisk måde og kommer godt igennem med hendes måde at skrive på. (Antal sider; 309)

“Invester bæredygtigt” af Pernille Wahlgren og Eva Grønbjerg. Jeg har lidt blandede oplevelser med bogen. I starten bliver der rodet rundt i en masse omkring investeringer og de forskellige ting omkring dette. Det giver ikke rigtig mening, og de gør det svært at forstå. Men til sidst i bogen er der et rigtig godt afsnit om hvad der egentlig er bæredygtigt. Et eksempel er; kan vi overhovedet tillade os at kalde tallerkener/kopper og andet lavet af materialer der reelt kunne være brugt til at brødføde en masse mennesker bæredygtigt, når en stor del af verden stadigvæk sulter? Og kan vi kalde vindmøller bæredygtige når det er næsten umuligt at genanvende den mængde vindmøller der allerede er skrottet? De sætter tingene lidt på spidsen, men jeg syntes synspunkterne er rigtig spændende og giver ting til eftertanke. (Antal sider 181)

Det der helbreder dig” af Wayne Jonas Bogen er skrevet af en læge, der har brugt mange år i læge praksis og set masser af eksempler på forskellige måder at behandle folk på. Wayne er tilhænger af det alternative, hvis det virker, og han stiller spørgsmålstegn ved nogle lægelige behandlinger fordi han har set levende eksempler på at det ikke har en effekt, eller måske endda at placebo har været en bedre løsning. Det er en spændende bog, og der er mange vinkler på det at behandle mennesker. Men bogen blev for tung læsning. Jeg vil helt sikkert vende tilbage til den. I denne omgang nåede jeg 45 sider ind i bogen. 🙂

Igen har jeg været på biblioteket efter alle bøgerne, fandt i denne omgang ingen jeg bare måtte eje.

Jeg køber gerne bøger brugt. Jeg bruger f.eks. gerne Saxo, der udover at handle med nye bøger også giver mulighed for at man kan købe brugt. Du kan faktisk have din egen salgsprofil derinde, og så sælge dine brugte bøger igennem dem. Det er da smart.

Udgivet i Skriv en kommentar

Januars læseliste

Dette indlæg indeholder Affiliated Links.

Jeg har besluttet hver måned at skrive et lille indlæg om de bøger jeg har læst. En del af dem kunne være relevant for dig. Kategorien af bøger jeg læser lige nu, passer simpelthen så godt i tråd med det her, med at prøve at tage kontrollen over sit liv tilbage, at kunne “Designe sit eget liv”.

Januar i tal;
Jeg har læst 7 bøger, 6 bøger færdigt, og en er droppet efter at være kommet halvvejs. Det er ialt 1.152 sider, hvilket giver et gennemsnit på ca 37 sider om dagen. 🙂 Det syntes jeg egentlig er ganske pænt.
Tænk sig hvis jeg kunne holde det resten af året. Så ville jeg nå 13.500 sider på et år.

Jeg er pt. igang med 3 andre. (Jeg læser lidt som jeg har humør til, der er nogle bøger der er tung læsning, og andre er lettere at komme igennem, så det er rart med lidt blandet)

Den Lille Guide til Økonomisk Frihed” af Sarah Ophelia Møss og Cecilie Blovsted. “Den Lille Guide”-bøgerne giver en rigtig god gennemgang af forskellige relevante emner. I forhold til økonomisk frihed, gav den her bog en rigtig god ide om hvad der skal til. Der er helt konkret eksempler på hvad der skal bruges af penge, og hvorfor. Der er en god forklaring af principperne bag FIRE (Financial Independence, Retire Early) og så noget af det jeg er rigtig vil med i flere af de her guide bøger, er de eksempler de har med på forskellige mennesker som faktisk er økonomisk uafhængige eller på vej der til, og hvad det betyder for dem.
– Jeg vil klart anbefale bogen hvis man interessere sig for økonomisk uafhængighed og FIRE, sproget er simpelt og den er til at læse for de fleste. (Antal sider; 195)

“Frihed, FIRE & familieliv” af Emilie Eskelund Mørck. En bog der på meget simpel vis forklarer om emner som investering, opsparingsrate, økonomisk uafhængighed, familieliv, hverdagsoptimering og minimalisme. Der er fine konkrete eksempler og god forklaring af hvordan det hænger sammen.
– Jeg kan klart anbefale bogen som en begynder bog, hvis man gerne vil kigge mere på hvad man kan gøre hjemme for at spare penge, lægge livsstil om, investere eller måske endda lægge mål om at blive økonomisk uafhængig. Den er simpel og mangler nok derfor også liiidt mere grundig forklaring af nogle ting, men det kan findes i andre bøger, der nok ikke dækker emnet familieliv, hverdagsoptimering og minimalisme så godt. (Antal sider 185)

“Invester i livet” af Pernille Wahlgren og Jane Bækgaard. Den giver forskellige vinkler af investerings rejsen, hvorfor man gør det og hvad man skal være opmærksom på. Den er forklaret simplet, og giver et rigtig godt indblik i det at investere. Den er skrevet af mor og datter der har forskellige at gøre tingene på. Den sørger samtidig for at dække nogle af de mere personlige årsager til at man skal investere i livet, ikke kun pengemæssigt, men også på andre områder. Der er også fokus på den indstilling og det mindset man er nød til at have for at lykkedes med rigtigt at få noget ud af at investere, både i livet og ens penge.
– jeg nød at læse bogen, og skal nok forbi den igen på et tidspunkt. (Antal sider 191)

Kvinde Kend din økonomi af Sarah Ophelia Møss. Det her er den eneste bog jeg har droppet. Den skal nok være relevant, men som bog man bare lige læser, der fungere den ikke. Den er lavet som et opslagsværk i alt fra regler under studie og SU, barsel, huskøb, pension osv. Der er mange relevante ting i den, men ikke noget man ikke kan finde ved et hurtigt opslag på google.
– Hvis du er helt ny i forhold til, at finde ud af alt det her med økonomi, og du godt kan lide opslagsværker i stedet for google, så er den fin. Ulempen er at om nogle år, så er der mange af tingene der ikke længere gælder, da de forskellige satser hun har nævnt vil være ændret for længst. Bogen er flot, og kan da helt sikkert noget, men for mig er den overflødig.

Den Lille Guide til passiv indkomst af Sanne Kristensen Endnu en af de små guider. Den her er virkelig relevant hvis man gerne vil gøre noget andet, end alle de andre. Hvis man gerne vil kunne droppe sit 8-16 job, men stadigvæk tjene penge. Det er en guide der fortæller om flere forskellige muligheder for at tjene penge mere eller mindre passivt. Den kommer omkring Investering i aktier og fonde, investering i ejendomme, webshops (Både med egne vare, samt dropshipping), salg af online kurser, youtube kanal, at blive forfatter osv. Der er virkelig mange gode eksempler på hvad man kan gøre og hvordan. Der er gode cases fra folk der har gjort de forskellige ting.
– God læsning og inspiration. Elsker sproget i de her bøger der gør at alle kan være med. (Antal sider 206)

Min Chef er en OGINOK af Lars Henriksen. En humoristisk tilgang til livet i enmandsvirksomheden. Den tager udgangspunkt i blogindlæg Lars har lavet i løbet af et år om det at være selvstændig og selv skulle stå for ALT. Jo jo, den er da sjov og den giver da et frisk pust til læsningen generelt. Men det var ikke en bog jeg ville købe. (Antal sider 159)

Den Lille Guide til Minimalisme af Jane Ibsen Piper. En simpel, rar og overskuelig tilgang til minimalisme. Jane forklarer forskellige måder at håndtere minimalisme på, facts om historien bag minimalisme, der startede med Feng Sui, og nu er blevet et mega populært emne båret frem af bloggere og andet. Der er nævnt Marie Kondo, The Minimalists, Jakob Fisker osv. alle sammen mennesker der lever rigtig minimalistisk fordi det giver dem værdi, det giver dem tid og det giver dem ro i deres hverdag. Et rigtigt godt sted at starte hvis man gerne vil vide lidt mere om hvad det indebærer og hvorfor. Jane forholder sig ikke til skarpe regler, med f.eks. KUN 30 stykker tøj i garderoben osv. hun forholder sig til hvad der giver værdi og hvad der er nok.
– Lille let læselig bog der giver et rigtig fint indblik og med nogle reelle eksempler på hvordan man kan starte på sit minimalistiske liv. (Antal sider 127).

Det var alt for januar. og så tænker du nok, jamen har du købt alle de bøger? Nej det har jeg ikke. Jeg kan godt lide at sidde med en fysisk bog. Jeg læser ikke ret mange e-bøger eller lydbøger. MEN, jeg køber dem ikke. Jeg bruger det her fantastiske sted kaldet biblioteket.
Jeg “shopper” rundt i boghandlen, bliver inspireret og tager et billede af alle de forsider jeg godt gad læse. Så bruger jeg min “bibliotek”-app, slår bogen op og reservere den. Nogle gange er jeg heldig, så kan jeg hente den efter kort tid, andre gange må jeg være tålmodig, er f.eks. nr. 14 i køen til “Atom Vaner” . Det kan godt være jeg ender med at købe den i stedet. Men jeg bruger biblioteket til at prøve bøgerne af. Dukker der en eller to op undervejs jeg tænker jeg er nødt til at have, så køber jeg den, eller skriver den på min ønskeseddel.

Jeg køber gerne bøger brugt. Jeg bruger f.eks. gerne Saxo, der udover at handle med nye bøger også giver mulighed for at man kan købe brugt. Du kan faktisk have din egen salgsprofil derinde, og så sælge dine brugte bøger igennem dem. Det er da smart.

Udgivet i Skriv en kommentar

Jeg vil også forstå investering

Indlægget indeholder Affiliated links.
Har du også hørt en masse om investering og om at få pengene til at arbejde for en? Det lyder rart ikke. Men samtidig måske også lidt skræmmende og svært.

Jeg har besluttet at jeg vil forstå, og være med. Jeg har også prøvet i lang tid, men det har været rigtig svært, blandet andet fordi de ting min mand, der har sat sig meget ind i investering, forstod, dem forstod jeg ikke. Jeg havde svært ved at sætte mig ind i termerne og forstå hvordan det hang sammen.
Jeg har forsøgt med bøger som; “Your Money or your life” af Joseph R. Dominguez og Vicki Robin. Det er en tung bog, og virkelig en man skal koncentrere sig om. Den er på engelsk og har mange specielle termer. Indholdet er virkelig relevant, men det er IKKE en begynderbog. Dem har jeg mødt flere af.

I stedet er jeg begyndt at låne det jeg lige finder om emnet på biblioteket, jeg låner gerne flere titler af gangen og tager med hjem. Jeg prøver at læse, dem jeg forstår og der giver mening dem fortsætter jeg ved, dem jeg ikke forstår, dem skriver jeg titlen ned på, og gemmer til jeg forstår lidt mere.

Jeg vil ikke have det her til at skulle være en svær og kompliceret uddannelse mere, der har jeg været. Jeg er uddannet civilingeniør og har siddet 5,5 år på skolebænken. Det her vil jeg gøre for min egen skyld og fordi jeg virkelig har lyst, derfor skal det også forgå i et tempo hvor jeg kan være med. Jeg har to små børn på 4 og 6 så læsning foregår om aftenen og når der lige er tid, dermed skal det også være noget der ikke er alt for svært, for så mister jeg lysten til at gøre det.

Jeg har fundet ud af at der også er rigtig stor forskel på om bøgerne er skrevet af mænd eller af kvinder. Dem skrevet af mænd, er liidt for “smarte” og kan være svære at forstå. Dem skrevet af kvinderne taler mere til en som menneske og rammer nogle helt andre fokuspunkter.

Jeg har læst “Invester i Livet” af Pernille Wahlgren og Jane Bækgaard – Den er jeg fan af. Det er lavpraktisk, men forklarer stadigvæk nogle af de ting der kan være lidt svære. Samtidig med at den forklarer hvad det er for nogle ting man kan få ud af livet hvis man lære at investere, og dermed får ens penge til at arbejde for en. – Simpel, let læselig og en man kan relatere til.

I går blev jeg færdig med “Frihed, FIRE og familieliv” af Emilie Eskelund Mørck. I den er der både fokus på investering, opsparingsrater, familieliv, hvordan man går på kompromis, hverdagsoptimering og spareråd. Den dækker altså et lidt bredt emne, samtidig med at det hele jo er noget der på en eller anden måde hænger sammen. Der er konkrete eksempler og den er simplet skrevet. Emilie rammer bredt og skriver på en måde så jeg tænker de fleste er med.

Samtidig med de her bøger er jeg faldet for universet “Female Invest” hvor 3 unge danske kvinder har skabt et KÆMPE investerings univers for kvinder. Lavet af kvinder og solgt til kvinder. De serverer den svære viden pakket ind i lyserødt med et budskab der hedder at det skal være sjovt at investere. Det skal ikke være en sur pligt. De har lige udgivet boget “Girls just wanna have funds”, den har været på markedet siden lige før nytår, er allerede en bestseller flere steder. Jeg er igang med den, jeg fik den dog købt på engelsk og jeg har fundet ud af at når det er noget der er fagligt, som investering jo er, vil jeg helst læse på dansk. Så lige nu venter jeg på at den danske version udkommer. Jeg deltog i et webinar og købte i den sammenhæng et års medlemsskab sammen med den danske bog. Herfra har jeg fået et link til 50% besparelse som du kan få glæde af ved at klikke på linket: SPAR 50% på et års medlemsskab . Det er et imponerende stykke arbejde de her 3 damer har lavet. Med et medlemsskab får du adgang til en hel platform af viden omkring investering, et kæmpe forum for medlemmerne, hvor man kan stille spørgsmål og snakke med andre om det at investere sine penge.

Bliver jeg glad for nogle af bøgerne bliver de skrevet på min ønskeseddel, ellers aflevere jeg dem jo bare tilbage på biblioteket, og det har ikke kostet mig mere end køreturen derned. 🙂

Så kan man jo godt spørge sig selv, HVORFOR gider du sætte dig ind i alt det her? Hvorfor bruger du ikke bare de penge du har i stedet for at spare dem op og investere dem.
Vi har hjemme har vi allerede nu mærket, at det at vi har tænkt os om økonomisk, har reddet os flere gange. Først har vi fået to for tidligt fødte børn, så har jeg været udfordret psykisk efter ungernes fødsel og nu her til sidst efter at jeg har været ude og arbejde i et “rigtigt job” i 1½ år, er jeg sygemeldt og nok nødt til at acceptere at mit arbejdsliv ikke bliver efter standarden.
Det er også okay, for det har vi lavet plads til. Vi har lavet plads til at jeg ikke arbejder fuldtid, eller måske ikke engang halv tid.
Vi behøver ikke revurdere hele vores liv når de her ting opstår, vi kan få det til at hænge sammen, fordi vi blandt andet sidder i et forholdsvist billigt hus, har billige gamle biler vi selv kan lave, vi ikke har et vildt forbrug og vi ikke har en masse dyre lån.

Vi køber mange ting brugt, og sælger ud af det vi ikke længere bruger. Det jeg kan sy selv gør jeg.

Man skal jo bare huske at det her fungerer for os, og hjælper os til at få den frihed vi gerne vil have. Det er ikke sikkert at man vil kunne gøre det samme, eller ønsker det samme hjemme hos jer. Vi er heldigvis alle sammen forskellige og vi har alle sammen muligheden for at vælge til og fra.

Det her var kort om hvordan jeg lige så stille er kommet igang og hvilke bøger jeg er startet med. Jeg vil dele flere indlæg om hvordan det går, hvad jeg har fået ud af de næste bøger jeg har på min liste og hvad det med investering og måske økonomisk uafhængighed betyder for os. De kommer løbende som jeg har stof til dem. 🙂


Tak for at du vil følge med. 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Min hud elsker produkterne

Indlægget indeholder Affiliated links.

Sidste år skrev jeg et indlæg omkring min hud i ansigtet, jeg er plaget af rosacea, samt tør hud. Jeg har kæmpet i årevis for at finde noget hudpleje der faktisk virkede.

Jeg har været under medicinsk behandling lidt for mange gange på de sidste par år og har uden behandling haft en forfærdelig hud. ved ikke om i husker det her billede. Det er min pande på en god dag. 🙁

Jeg købte efter flere overvejelser produkter fra Danish Skincare. Deres komplette serie, med rens osv.
Rensen kunne jeg ikke tåle, så der anvender jeg en anden, fra Avene Tolerance (Fra appoteket). Men, det her har virkelig gjort underværker for min hud.

Her på billedet kan du se hvordan jeg ser ud i dag. Og det er på trods af at vinter som regel er en udfordrende tid, med for lidt solskin og kulde, der gør min hud ekstra tør.

Hos mig er der ingen tvivl, produkterne er kommet for at blive. Har efter købet af den fulde serie også tilkøbt en creme til ekstra problematisk hud, som bruges efter behov. Samt noget “olie” til ekstra tør hud. Det er guld vær. For første gang i rigtig lang tid er jeg glad for huden i mit ansigt.

Jeg kan dog også samtidig sige, at det ikke er for sjov at der bliver sagt at; fed mad, direkte sol uden SPF, salt, sukker osv. har en indvirkning. Jeg kan se det på min hud med det samme, når jeg har spist lidt alternativt 🙂

Produkterne jeg har anvendt er;

Den samlede pakke fra banneren oven for. – Du kan faktisk få et MINI sæt, så du kan afprøve det inden du køber fuld størrelse.

MINI sæt fra Danish Skin Care Perfect Skin Moisturizer fra Danish Skin Care

Perfect skin Optimizer

Kæmpe anbefaling herfra.

Der vil komme en update på situationen med mine hænder, der er bare lige nogle ting jeg skal have på plads først. 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Ghita Gjerlevsen, med alt hvad der medfølger.

Jeg har haft blog i mange år, siden 2013 faktisk. Dengang oprettede jeg min første blog for at dele mine hæklede kreationer. Jeg brugte den on/off igennem flere år, og nød at have fornemmelsen af at dele mine ting med nogle.

Det blev lige så langsomt til lidt mere end bare en blog, jeg begyndte at designe mine egne opskrifter og delte en del af dem igennem mine blogindlæg og solgte dem først igennem Ravelry, og senere på egen webshop. Mine hæklerier blev en kæmpe del af mig. De kom ind samtidig med at jeg virkelig fik brug for afløb fra mine travle hverdage på studiet og mine udfordringer med smerter i mine hænder. Allerede i 2017 (17 år gammel) får jeg første gang problemer med smerter i mine hænder. På det tidspunkt bliver jeg undersøgt, får lavet en kikkert operation for at undersøge omfanget af de skader der nu måtte være. Der var skader på mennisk i højre hånd. Denne kan man ikke lave.

Det går godt og skidt igennem det meste af gymnasiet, jeg bliver operereret en gang mere, igen uden rigtig effekt.

Studiet på Ingeniørhøjskolen bliver flere semestre igennem et smerte helvede. Hæklingen blev min redning. Jeg brugte den til at lindre mine smerter og til at stikke af fra de dårlige tanker omkring hvad der nu skal ske med mig når min krop ikke fungerer som den skal.
i 2016 bliver jeg helt færdig med studiet, jeg står med et et eksamensbevis der siger at jeg er civilingeniør, med en master i teknologibasseret forretningsudvikling. Jeg er så bange for hverdagen som ingeniør og for hvordan mine hænder og min krop vil reagere på et skrivebordsarbejde, at jeg ikke formår at sætte mig selv op til at få et arbejde. december 2016 fik jeg mit første barn, var på barsel et år, og åbnede min garnbutik i starten af 2018.

Den gav mig igen en form for mening med det hele, mine kreationer blev mit job, jeg elskede den lille butik, men det var samtidig vanvittigt svært at håndtere et lille barn, en mere på vej og en garnbutik.

I dec 2018 fik jeg mit andet barn, Karla. Jeg kæmpede nu med to børn, en garnbutik et mentalt overskud der var ikke eksisterende og en masse spøgelser fra mine oplevelser fra mine børns fødsler og første tid som præmatur børn. Mit håndarbejde blev igen min redning.

I 2021 får jeg et deltidsarbejde som ingeniør, 18 timer om ugen, det vokser hurtigt til 28 timer om ugen og jeg lukker efter nogle måneder, med at gøre flere ting på engang, min garnbutik. Jeg havde mistet lysten til mit håndarbejde.

Det giver luft og jeg kan igen nyde det der har været så vigtigt for mig. I sommers falder hammeren så igen, efter en periode hvor jeg har været for stresset på arbejde med for mange store opgaver, sætter mine hænder fuldstændigt ud. Jeg er nærmest fra den ene dag til den anden ikke i stand til at bruge dem. Smerterne er så store, at der ikke er andre muligheder end at sygemelde mig på fuld tid. Som det før har virket forsøger jeg igen at hækle og strikke, men denne gang forværre det bare det hele. Så jeg står, uden arbejde at møde op på, med helt vanvittige smerter i et sæt hænder jeg er så vant til at bruge hver dag.

Det er nu blevet december, jeg arbejder 2 timer om dagen, det går ikke ret godt. Jeg har ikke rørt en hæklenål eller strikkepind siden oktober måned og jeg befinder mig i en situation hvor jeg ikke aner hvilken fremtid jeg har, for jeg ved ikke endnu om de her hænder kan fikses, om det vil blive et tilbagevendende problem for mig, om et kontorjob simpelthen er for hårdt, eller hvad pokker jeg skal !

JEG SAVNER MIN RO, min frihed med min hæklenål og garnet. De tidspunkter hvor mit hoved bare arbejdede derud ad, med ideer til nye små dyr, dukker eller hvad jeg ellers har lavet. Det var mit pusterum og det føltes som noget af det vigtigste jeg har.

Så hvad gør man nu, når man måske lige så stille skal til at omtænke selv de mindste ting i sin hver dag. Når selv simple og almindelige ting bliver et problem og når det føles som om min fremtid lige nu ligger i en læges hænder.

Jeg vil tage jer med og jeg vil tage jer med på en masse andre ting. Min blog på www.denlillegarnbutik.dk er vokset fra bare at være om garn. Jeg har så meget mere på hjerte, og derfor er dette nye domæne opstået. Mine opskrifter selvfølgelig stadigvæk hvor de plejer at være. Jeg har flere bøger på lager, men HER, vil du møde alt muligt mere end bare garn 🙂

Tak for at du følger med. Du får mere af historien og flere detaljer om vejen dertil hen ad vejen. Det her var en start.

Udgivet i Skriv en kommentar

Når rigtig hudpleje betyder noget!

——————————————————Dette indlæg indeholder Affiliate links—————————————————–

Min hud et par dage efter jeg er startet på produkterne.
Produkter bestilt hos Danish Skin Care

Jeg har siden jeg smed p-pillerne i forbindelse med forsøget på at få børn i 2016, haft et ansigt der har været virkelig presset. Det har on/off været rødt, tørt, betændt osv. Først for 2 år siden (2020) i forbindelse med et andet ærinde hos en hudlæge får jeg at vide at man godt kan behandle det. Jeg får at vide at jeg har Rosacea, som er en kronisk betændt tilstand i huden.

Den første behandling med en pille-kur på 3 måneder starter(Tetracyklin,). Min hud bliver med det samme fin igen, og det holder et par måneder efter pille-kuren stopper. Jeg får så en ny pille-kur som den første. igen 3 måneder, det virker med det samme. Denne gang holder det i præcis 5 dage.

Reaktionen min hud kommer med er voldsom, jeg bliver rød, hævet, tør og får mange betændte områder. En ting er at det ser helt forfærdeligt ud, noget andet er at det virkelig gør ondt.

Et eksempel på hvordan min pande har set ud.

Jeg har prøvet virkelig mange forskellige cremer, og andre typer pleje.

Til sidst har jeg fået en behandling Isotretinoin, der kræver blodprøver hver måned og tjek hos hudlæge. Jeg kan ikke få fuld dosis på grund af al min eksem. Så jeg får halv dosis, og hænger så i, i 7 måneder. Til sidst er jeg så træt af den her behandling fordi huden på resten af min krop er så presset. Jeg er tør over alt.

Jeg stopper kuren, og med det samme starter symptomerne igen.

Jeg har flere gange i processen haft øje på Danish Skin Care

Alle anmeldelserne lød gode, og produkterne virkede også som nogle der virkede. Men når man allerede har smidt flere 1000 kr. væk på diverse ting der skulle virke gode, er man lidt mere skeptisk. Specielt når rigtig mange af de produkter jeg har prøvet, har været nogle jeg på den ene eller anden måde ikke har kunne tåle.

Men jeg ender med at købe miniserien, der indeholder 4 produkter, dagcreme med SPF15, Natcreme, ansigts rens og noget Perfect Skin Power Treat . Jeg får det hjem, og prøver det hele af med det samme. Jeg får den vildeste allergiske reaktion på det(Mit ansigt brænder, bliver rødt over alt). Bliver frustreret og ked af det, jeg havde lige håbet at jeg havde fundet min redning. Jeg får efter et døgn beroliget min hud. Jeg prøver så igen, uden rense væsken, det viser sig det er den jeg bare absolut ikke kan tåle.

Jeg skriver en mail til Danish Skin Care med forklaring om det allergiske udbrud. De ringer tilbage til mig med en laaaang forklaring med forskellige ting jeg kan prøve, og giver virkelig god rådgivning. Samtidig med at jeg faktisk får mine penge retur, med beskeden om at han virkelig syntes jeg skal fortsætte med cremerne, for det virker altså.

Jeg er fortsat med cremerne, og ja de virker. Der er lang vej for en flot hud hos mig, men jeg ville så gerne have at det kom naturligt og uden stærke piller. Så jeg hænger i, jeg har nu bestilt den beroligende væske (Perfect Skin Moisture Upgrade), en pudder (for at forsøge at dække noget af det), samt body cremen.

Jeg vil dele processen i at se om min hud ikke kan blive fin igen, uden piller ! 🙂 Jeg har på fornemmelsen at Danish Skin Care Bliver min redning.

PSSST. samtidig fik jeg den anbefaling at tage en zink tablet hver dag, da det skulle være ekstra godt mod huden. Så det gør jeg også. 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Sommerhat til Thilde

Herunder finder du opskriften på to sommerhatte til Thilde. 🙂

De er som det meste af det andet hæklet i bomuld, og på samme str. nål som du har hæklet det andet tilbehør i.

Hent PDF’en på linket under visningen eller se den herunder:

Håber du kan lide den 🙂

Husk at du stadigvæk kan købe bøgerne med opskrifter til Tim og Thilde + venner, find dem her: https://yarnbook.com/udstyr-og-tilbehoer/?filters=udstyr-og-tilbehoer[843] Eller send mig en mail på ghita@ghitagjerlevsen.dk . Prisen er 199 kr stykket eller samlet pris på 350 kr. inkl porto for begge.